Røde Kors-chef udsat for svindel: Køb ikke!

13. februar 2019 21:02 | Af: Jon Tolstrup Jensen, jj@newsbreak.dk

Den danske chef for Røde Kors er udsat for svindel.

Røde Kors-chef udsat for svindel: Køb ikke!
Generalsekretær i Røde Kors Danmark Anders Ladekarl er udsat for svindelnumre. Foto: Scanpix

Der har i den seneste tid været mange svindelforsøg i både ind- og udland, men nu er svindelforsøget kommet til generalsekretæren i Dansk Røde Kors, Anders Ladekarl.

Generalsekretæren har selv været ude på Twitter for at advare om den svindel, der foregår i hans navn. Svindlerne har valgt en metode, hvor de sender falske mails, der ser ud til at være signeret af Anders Ladekarl, hvor der anmodes om at købe gavekort ved hjælp af paypal.

– Hvis du får en mail, underskrevet af mig, med anmodning om at købe giftcard med paypal, så er det SVINDEL, skriver Anders Ladekarl blandt andet på Twitter.

Mailen er blevet sendt fra en e-mail-adresse, der er indregistreret i Storbritannien.

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu