Røg fra tog: Passagerer evakueret

24. juni 2019 17:37 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

Olie var angiveligt dryppet ned på skinnerne.

Der opstod mandag eftermiddag røg ved et passager-tog på Viby Station. Det er den Viby, der ligger ved Aarhus.

Det oplyser Østjyllands Politi på Twitter.

Her skriver politiet videre, at det sandsynligvis er olie, der er dryppet ned på skinnerne, der har forårsaget røgudviklingen, der betød, at passagerer måtte flyttes fra de forreste til de bagerste vogne.

Der har ikke været ild på stedet – og ingen mennesker er kommet til skade.

Artiklen fortsætter under videoen

Problemerne bevirkede, at DSB i en stund måtte aflyse nogle tog, ligesom andre var forsinkede.

Ifølge DSB kører alt igen efter planen.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu