ANNONCE

Røgalarmen kan redde liv – hvis du bruger den rigtigt

17. februar 2017 10:09 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk

Det er absolut ikke ligegyldigt, hvordan du placerer de røgalarmer, der skal gøre dit hjem trygt at leve i.

Røgalarmer kan redde dit og andres liv, hvis de ellers hænger rigtigt. Enten fordi, du hører dem, eller fordi, forbipasserende gør det.

Et eksempel på sidstnævnte udspillede sig onsdag. Her var et lejlighedskompleks scene for et mindre drama, da en vicevært tiltvang sig adgang til en røgfyldt lejlighed og hev en 43-kvinde med sig ud.

Newsbreak.dk har tidligere fortalt historien om kvinden, der var faldet i søvn, hvorefter at en tændt cigaret havde sat ild til hendes dyne.

Viceværten blev alarmeret af en brandalarm, hvilket var medvirkende til, at han opdagede den farlige situation i tide.

Det er umiddelbart ikke til at sige, hvorfor kvinden ikke selv hørte alarmen, men det er en god anledning til igen at tage begrebet røgalarmer op.

Røgalarmer kan være gode investeringer

Her på Newsbreak har vi tidligere skrevet om, hvorfor en røgalarm er en god investering.

Det er det, fordi din chance for at blive advaret i tilfælde af en brand, bliver øget. Så kort og kontant beskriver Beredsskabsstyrelsen det.

Der findes mange typer af røgalarmer, men det vigtigste, du som forbruger skal holde øje med er, at røgalarmen skal være CE-mærket.

Er den det, lever den op til EU-lovgivingen og de standarder, der kommer af en sådan lovgivning.

Virker den?

Men det er ikke nok at købe den rigtige røgalarm. Du skal også sikre dig, at de faktisk virker.

En gang om måneden skal alarmerne testes. Måske er batteriet blevet slidt op, uden at du har opdaget det?

Alarmen bipper godt nok, når den er ved at løbe tør for strøm, men hvis du har været ude af huset i en længere periode, er der risiko for, at du ikke har opdaget det.

Derfor er det vigtigt, at du tester, at dine røgalarmer virker.

Røgalarmer bør have testknapper. Trykker du på den, skal alarmen udsende et bip, hvis den virker efter hensigten.

Når du alligevel står ved alarmen, er det en god idé at gøre den ren. Så er du på den sikre side.

Noget af det absolut mest vigtige, hvad angår røgalarmer, er placeringen.

Hvordan dine røgalarmer bør hænge, kan du se i galleriet til denne artikel.

Rådene kommer fra Tænk, der også har testet røgalarmer. Disse kan du læse mere om hos Tænk.dk.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu