ANNONCE
Hovedstadens Beredskab har søndag morgen været sat ind på Sankt Annæ Gade på Christianshavn.
Her fik man klokken 9.37 en melding om, at der var opstået brand i et butikslokale.
Beredskabet oplyser på Twitter, at man satte røgdykkere ind i butikken, der ligger i et kælderlokale i ejendommen. Hele opgangen blev evakueret.
Branden blev hurtigt slukket, oplyser beredskabet kort tid efter.
Det viser sig, at branden formentlig er opstået i en juledekoration. Derfor, advarer Hovedstadens Beredskab:
“Julelys er hyggelige – men husk at slukke!”
Tidligere søndag kom også en kvinde i Aarhus-forstaden Åbyhøj til skade efter en brand grundet en juledekoration: Ældre kvinde skadet i kraftig brand
ANNONCE