Røget kylling mangler noget vigtigt

9. september 2019 13:52 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk

Det er noget skidt for nogle.

Del:

Hvis du er allergisk over for gluten, så er der mange ting, du ikke kan sætte tænderne i. Dog havde du nok ikke regnet med, at røget kylling er en af dem.

Sådan forholder det sig dog for et produkt, der sælges i Coops butikker Kvickly, Super Brugsen og Irma. Nu kaldes det tilbage, for det fremgår ikke at produktet, at der er gluten i.

Hvorfor er der så det? Kalu A/S, der importerer kyllingerne og videresælger til Coop, oplyser til Newsbreak.dk, at forekomsten af gluten hvededextrose og hvedeglukosesirup i produktet, så der er tale om små mængder, men hvis man er allergisk, kan det altså være nok.

Fødevarestyrelsen skriver i en pressemeddelelse, at der er tale om produktet Le Gaulois dampkogt, røget kylling.

Hele problemet består som sådan ikke i, at der er gluten i, men at der ikke er nogen dansk varedeklaration. Derfor kan danske forbrugere ikke på forhånd tjekke – og derfor vide – at der er gluten i kyllingen.

Fejlen er opstået i Frankrig, hvor kyllingerne produceres. Kalu sender oversatte varedeklarationer af sted til producenten i Normandiet, der så har ansvaret for at sætte dem på. Det er glippet på godt 500 kyllinger.

(Artiklen fortsætter under videoen)

At produktet alligevel er nået ud i Coops butikker skyldes flere fejl. Kalu har – og de beklager – ikke fået tjekket, om produktet var i udstyret med dansk varedeklaration, da det ankom til København, og Coop har ikke fået tjekket det, inden de første kyllinger forlod supermarkedsgigantens varelager.

Det var dog alligevel hos Coop, at fejlen blev opdaget, og kyllingerne er nu kaldt tilbage fra i alt 13 butikker på Sjælland og 11 butikker på Jylland og Fyn samt fra Coop.dks madsalg på nettet.

Har du nået at købe produktet, så anbefales du at levere det tilbage, hvor du har købt det. Er du ikke glutenallergiker, så er der dog reelt ingen fare på færde.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu