ANNONCE

Røver gik om bag disken på tankstation

27. november 2020 12:31 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk

Politiet leder efter manden.

Røver gik om bag disken på tankstation
Opdatering: Manden på billederne har meldt sig selv til politiet. De er derfor fjernet fra artiklen. Foto: Colourbox.

Opdatering: Manden på billederne har meldt sig selv til politiet. De er derfor fjernet fra artiklen.

Original artikel:

Nordjyllands Politi efterlyser fredag i en pressemeddelelse en mand for røveri begået tirsdag den 24. november. Røveriet blev begået på en Q8 tankstation på Hobrovej, da manden trådte ind i butikken mellem klokken 22.40 og 22.45.

Manden gik om bag disken, tog fat i ekspedientens skulder og truede med at begå vold. På den måde truede manden sig til at få udleveret cigaretter. Herefter forlod han stedet.

Politiet har udsendt følgende signalement af manden:

Mand
dansk af udseende
Ca. 40-50 år
170-180 cm høj
Overvægtig
Med kort brunt hår og høje tindinger
Iført mørk jakke, koksgrå trøje påskrevet ”Adidas” over højre bryst med hvid skrift, grålige joggingbukser samt mørke sko

”En sag som denne er alvorlig og meget ubehagelig for den, det går ud over. Ingen kunder var til stede på tankstationen, da den meget grove episode fandt sted. Derfor håber vi på at høre fra borgere, der kan genkende manden, så han kan blive stillet til ansvar,” siger politikommissær Kenneth Rodam, Nordjyllands Politi, i pressemeddelelsen.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu