ANNONCE

Røver tank med kultivator

26. september 2020 07:28 | Af: Nicklas Skyum Clausen, nc@newsbreak.dk

Nu er han efterlyst.

Syd- og Sønderjyllands Politi efterlyser en ung mand, der i august måned røvede en tankstation i Varde bevæbnet med en kultivator.

Røveriet skete på Circle K på Sønderbro 2 i Varde, mandag den 24. august klokken 05.30.

Her fik gerningsmanden udleveret en række varer fra tankstationen, efter han havde truet personalet med en lille gul kultivator, han bar i hånden.

Signalement

Signalement af gerningsmanden:

  • Mand
  • Cirka 20 år gammel
  • 170 centimeter høj
  • Hvid i huden
  • Talte dansk
  • Spinkel af bygning
  • Iført lysegrå hættetrøje med sort hætte med en hvid, langærmet trøje udover
  • Sorte joggingbukser med sorte shorts udover
  • Mørkeblå sko med hvide såler
  • Sorte solbriller
  • Medbragte en lille gul kultivator som gerningsvåben

Se desuden billederne over artiklen.

Kan du genkende ham? Politiet kan kontaktes på telefon 114.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu