ANNONCE

Rumænere udnyttet i dansk lufthavn

26. marts 2014 14:15 | Af: Ritzau Fokus
 
Rumænere udnyttet i dansk lufthavn
Arkivfoto. Rumænerne har arbejdet for en det italienske firma, GMB, der specialiserer sig i kuffertanlæg. Foto: AMDI THORKILD Polfoto

Arkivfoto. Rumænerne har arbejdet for en det italienske firma, GMB, der specialiserer sig i kuffertanlæg.

Arkivfoto. Rumænerne har arbejdet for en det italienske firma, GMB, der specialiserer sig i kuffertanlæg. Foto: AMDI THORKILD Polfoto

En række rumænske elektrikere har været udsat for kritisable forhold under en opgave i Københavns Lufthavn.

Arbejdsdage på 12 timer, ingen udsigt til ferie eller afspadsering og en timeløn på omkring 50 kroner.

Det har været hverdagskost for en gruppe rumænske elektrikere, som Dansk El-forbund Købehavn nu fører sag for.

Rumænerne har arbejdet for en det italienske firma, GMB, der specialiserer sig i kuffertanlæg. GMB, der skaffer sine folk fra to italienske vikarbureauer, er hyret af Siemens Danmark.

I kontrakten mellem Københavns Lufthavn og Siemens er der stillet krav om, at der skal være overenskomst på opgaven, og den har GMB tegnet med Dansk El-forbund København. Ifølge den skal ansatte have 18 euro i timen og desuden have dækket bolig og transport til og fra lufthavnen.

– Så vidt så godt, men det nytter jo ikke noget, når GMB henter folk hos underentreprenører, som ikke har styr på deres ting, siger faglig sekretær i Dansk El-forbund, Lars Jensen, i en pressemeddelelse.

De pågældende elektrikere arbejdede mere end de aftalte timer, enkelte i op til 1900 timer på fire måneder. Nogle knoklede desuden i over tre måneder uden en fridag.

Ifølge Lars Jensen er sagen et eksempel på, hvordan lønnen langt fra er det eneste problem i sagen. Også arbejdsmiljøet har været brugt til at presse folk. Eksempelvis med alt for mange arbejdstimer uden hvile, spisepauser i beskidte lokaler og adskillelse fra danske kollegaer.

Ifølge Lars Jensen er de ansatte desuden blevet truet af arbejdsgiveren til ikke at henvende sig til fagforeningen.

Newspaq

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu