ANNONCE

Rykkede massivt ud efter anmeldelse

5. oktober 2020 21:34 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk

En borger havde set en person vifte med en pistol.

Rykkede massivt ud efter anmeldelse
Politiet skriver, det er massivt til stede omkring Hou i Nordjylland. Arkivfoto

En massiv polititilstedeværelse i Hou, der hører under Nordjyllands Politikreds, skyldtes en anmeldelse om en mand med en pistol. Det oplyser politikredsen på Twitter mandag aften.

Samme sted lød det tidligere, at der var et massivt politiopbud, men politiet ville ikke fortælle hvorfor.

Hou er et stort og populært sommerhusområde lidt nord for Hals. Byen er især kendt for sin hyggelige lystbådehavn.

Det kan også være området Hou ved Mariager. Newsbreak.dk har forsøgt at kontakte Nordjyllands Politi for at afklare, om det er det ene eller det andet sted. Desværre forgæves.

Politiet skriver mandag aften, at det klokken 15.10 modtog anmeldelse om, at en person på en adresse i Hou var i besiddelse af en pistol.

Ikke overraskende rykkede politiet derfor massivt ud for at anholde vedkommende, men da ordensmagten ankom, kørte mistænkte fra stedet, og en eftersættelse fandt sted, men det lykkedes at miste vedkommende af syne i Hou by.

“Ved ransagning af adressen fandt vi en luftpistol samt en hardball-pistol. Vi fik kontakt til den mistænkte telefonisk, og han kom retur til adressen, hvor han i øjeblikket er ved at blive afhørt til sagen”, skriver politiet.

Det fremgår, at der ikke er yderligere kommentarer.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu