ANNONCE

Så hurtigt kan smitte sprede sig på et kontor

24. marts 2020 22:40 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk

Der er gode grunde til at lade folk arbejde hjemme.

Hvis du sidder på din hjemmearbejdsplads i morgen og savner livet på kontoret med alle kollegerne, kan du søge trøst i, at det netop er i kontormiljøer, at virus og sygdomme har det med at stortrives. Det skriver BBC.

Der er nemlig foretaget studier, der viser, at bakterie, smitte og virusser har meget let ved at blive spredt i et kontormiljø. Det fortæller Krissi Hewitt til BBC. Hun leder et forskningscenter i North Carolina, og hun har tidligere kigget på netop virusser og deres spredningsevne i kontormiljøer.

En cyklus

Det er her, der ofte sker det samme hvert år; en kollega kommer på arbejde, når vedkommende burde være blevet hjemme, og pludselig er hele arbejdspladsen på skift ramt af den samme sygdom. Med næste sæson af udbrud sker der det samme en gang til, og forskningen kan give en del af forklaringen på, hvorfor.

– Folk bruger en stor del af deres hverdag i et kontor, hvor de deler plads med andre og interagerer rigtig meget med delte overflader. Det øger mængden af mikrober på overflader og i luften, siger Krissi Hewitt til BBC.

Så dørhåndtaget, kaffekanden og toiletbrættet er pludselig ikke bare noget, I deles om. Det er også noget I alle henter og bringer virusser til, og derfor har sygdomme det særdeles let med at blive spredt i et kontormiljø.

Mennesker øger risikoen

BBC skriver, at jo flere mennesker, der rører ved de relevante overflader, jo større er risikoen for, at der bliver spredt smitte. Ifølge BBC har et forskningsstudie vist, at køleskabe, håndtag, vandhaner og kaffekander i høj grad er steder, smitte spredes fra.

Derudover viser det sig også, at smitten har let ved at sprede sig hurtigt. BBC henviser til et mikrobiologisk studie, hvor forskere placerede en harmløs virus på ét dørhåndtag eller ét bord i en kontorbygning. Virussen blev hurtigt flyttet fra det ene sted og til hele kaffestuen, og inden for to til fire timer kunne man finde virussen på mellem 40 og 60% af ansatte, besøgende og ofte berørte objekter.

Det er med andre ord en god grund til at holde ansatte hjemme. Du skal bare huske, at når du ér hjemme, og du og din familie har kontor, skolestue, hyggekrog og soveværelse i ét og samme hjem, så er det vigtigt at have styr på hygiejnen.

Newsbreak.dk anbefaler i den henseende artiklen “Sådan dræber du coronavirus i dit hjem.”

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu