ANNONCE

Så kører den: Bliv coronatestet i drive-in

7. marts 2020 13:13 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

Du kan blive testet, mens du sidder i din bil.

Aarhus Universitetshospital i Skejby har nu fået gang i sin drive-in, hvor man kan blive testet for coronavirus.

Artiklen fortsætter under videoen

Man kører ganske simpelt igennem en form for teltbane og bliver så taget imod af hospitalets personale.

Mens patienterne holder i deres bil, vil de blive testet via et skrab fra halsen.

– Sådan en test tager få sekunder, fortæller Lars Elgård Pedersen, pressechef ved Aarhus Universitetshospital, til Newsbreak.dk.

På den måde sparer både patienter og personale tid – ligesom også rengøring kan undgås. Samtidig undgås også fare for smitte til andre patienter.

Kapaciteten bliver på den måde brugt mere formålstjenstligt.

Samtale med personale

Det er dog ikke sådan, at man så er good-to-go: Der skal afholdes en samtale, hvor der bliver spurgt ind til patientens baggrund for besøget og ajourført journaler.

Man kan heller ikke blot komme ind fra gaden, fordi man er nervøs; man skal henvises af læge eller vagtlæge.

Det tager under et døgn at få svar på testen – nogle gange hurtigere. Det kommer ifølge pressechefen an på, hvornår på dagen, patienten kommer.

Om patienten skal køre hjem og formumme sig, er der entydigt svar på.

– Det tager man en samtale om, siger Lars Elgård Pedersen.

Fredag blev cirka 50 personer testet for coronavirus på Aarhus Universitetshospital i Skejby.

Lignende tiltag

I flere andre lande, blandt andet Sydkorea, er der set lignende tiltag.

Men initiativet på Aarhus Universitetshospital er så vidt vides det første af slagsen i Danmark.

Initiativet kommer, efter at der nu er påvist coronasmitte hos 20 personer, herunder en person på Færøerne.

Flere end 600 personer er landet over blevet tjekket for coronasmitte.

Myndighederne forventer flere smittede herhjemme og har bedt landets fem regioner melde ind med bud på, hvordan man kan øge kapaciteten til at teste for smitten.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu