ANNONCE

Så mange danskere er nu døde af corona

27. marts 2020 18:26 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk og Ritzau Info

Der er både registreret flere indlæggelser og dødfald.

Antallet af dødsfald med coronasmittede personer fortsætter med at stige i Danmark.

Fredag er antallet på 52 personer, hvilket er 11 flere end ved seneste opgørelse torsdag. Det oplyser Statens Serum Institut.

Artiklen fortsætter under videoen

Selv om 52 personer er døde, mens de var smittet med coronavirus, er det ikke nødvendigvis dødsårsagen.

Dødsfald indgår i statistikken, hvis man er død, senest 60 dage efter man blev testet positiv for virusset.

Ud over et stigende antal dødsfald er der også flere indlæggelser på landets sygehuse med coronasmittede.

Fredag er antallet 430 personer. Det er 44 flere end torsdag. 109 af patienterne er så syge, at de er på en intensiv afdeling, og de 89 af dem har brug for en respirator.

Topper sandsynligvis efter påske

Danmark er fortsat i de første uger af coronapandemien, som ifølge sundhedsmyndighederne vil toppe i uge 16 – ugen efter påske. Prognosen er dog usikker.

Fredag eftermiddag er antallet af bekræftede smittede steget til 2046 personer. Det er en stigning på 169 tilfælde sammenlignet med torsdag.

Antallet af positive tilfælde er ikke lig med det samlede antallet smittede i Danmark, da personer med milde eller ingen symptomer slet ikke bliver testet.

Derfor vil der være mange, som er smittet, men ikke registreret i statistikken.

10 procent smittes

Sundhedsstyrelsen vurderer, at op mod 580.000 danskere – cirka ti procent af befolkningen – vil blive smittet med coronavirus i første bølge af sygdommen i løbet af foråret.

Ud af de smittede vil op mod 11.200 danskere blive så syge af coronavirusset, at de har brug for at blive indlagt, og 2800 skal have intensiv behandling.

Samtidig er vurderingen, at mellem 1680 og 5600 danskere vil dø, mens de er smittet med coronavirus.

Myndighederne vurderer dog, at antallet af dødsfald vil blive i den lave ende af intervallet.

På Færøerne er 144 smittet med virus, mens tallet er ni i Grønland.

På globalt plan er mere end 25.000 personer døde som følge af corona. 7

Ny metode

De hidtidige dødstal har været baseret på CPR-registret. Tallene vil fra 23. marts og fremover være baseret på Dødsårsagsregistret. Dette opdateres med mindre forsinkelse end CPR-registret. Derfor indebærer skiftet til Dødsårsagsregistret, at dødsfald fra weekenden kommer med i denne opgørelse.

Det skriver Statens Serum Institut på sin hjemmeside.

Coronavirus i Danmark

Sygdommen kom officielt til Danmark den 27. februar 2020. Jakob Tage Ramlyng, ansat ved TV2, fik æren af at være den første person, der officielt blev ramt af coronavirus covid-19 (tidligere 2019-nCoV), og han blev den 5. marts også den førte dansker, der officielt slap af med sygdommen igen.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu