ANNONCE

Så mange mundbind bruger danskerne

20. april 2021 09:22 | Af: Morten Hermansen, redaktion@newsbreak.dk

Miljøstyrelsen af færdiggjort en undersøgelse af, hvor mange mundbind, vi danskere bruger

Så mange mundbind bruger danskerne
Det bliver mildest talt en slat, når danskerne hver dag skal bruge mundbind i offentligheden. Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix

Før coronapandemien var mundbind nok på de færreste danskeres indkøbsliste. Men de seneste 12 måneder er det blevet hver mands eje, efter det blev et krav at bruge dem alle offentlige steder.

I november satte Miljøstyrelsen sig for at kortlægge, hvor mange engangsmundbind, vi danskere har brugt og vil komme til at bruge fra 2020 og resten af 2021 ud. Og nu er undersøgelsen færdig.

Ifølge styrelsen når vi ved årets udgang op på, at danskerne har brugt 2,4 milliarder engangsmundbind. Det svarer til, at der i Danmark bliver brugt cirka fem millioner mundbind, hver dag.

Undersøgelsen er foretaget med interviews fra 1.550 borgere.

Ender på gaden

I undersøgelsen fandt styrelsen frem til, at langt de fleste smider deres engangsmundbind i skraldespanden. Til gengæld viste undersøgelsen også, at 37 procent af de adspurgte har oplevet, at der ligger mundbind smidt på gaderne eller i naturen.

Miljøstyrelsen foreslår ikke, at man genanvender mundbind, da det kan være forbundet med smittefare. De skal i stedet smides i restaffald.

Styrelsen er løbende i dialog med kommuner og trafikselskaber for at undgå, at mundbindene ender i naturen.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu