ANNONCE

Så mange penge bruger vi på julegaver i år

15. november 2015 19:46 | Af: Elo Christoffersen, ec@newsbreak.dk
 
Så mange penge bruger vi på julegaver i år
Foto: Sophia Juliane Lydolph/Scanpix (Arkivfoto)
Foto: Sophia Juliane Lydolph/Scanpix (Arkivfoto)

– Alt tegner til en god julehandel, hvor de danske forbrugere er klar til at bruge flere penge på gaver end sidste år, siger Martin Andersen, der er direktør for PriceRunner. Foto: Sophia Juliane Lydolph/Scanpix (Arkivfoto)

Danskerne planlægger at give den gas med årets julegaver. Årets julegavebudget er sat op i forhold til sidste år, hvor det lå på gennemsnitligt 3000 kroner.

I år regner 34 procent af danskerne at bruge op imod 4000 kroner på gaver til jul, mens 29 procent vil bruge op til 3000 kroner på gaveindkøb. Det viser en større spørgeskemaundersøgelse, som prissammenlignings- og forbrugertjenesten PriceRunner har foretaget.

– Alt tegner til en god julehandel, hvor de danske forbrugere er klar til at bruge flere penge på gaver end sidste år, siger Martin Andersen, der er direktør for PriceRunner.

Regionale forskelle

Martin Andersen har nøje fulgt udviklingen i julehandlen i Danmark de seneste 11 år.

Der er regionale forskelle, og det er især Sjællænderne, der er parate til at give den gas, når der skal købes gaver. Her er det over halvdelen af de adspurgte sjællænderne, der er klar til at bruge mellem 4- og 5.000 kroner på gaver.

– Krisen har sluppet taget i julehandlen, og vi er parate til at bruge flere penge end vi har set de foregående år, siger Martin Andersen.

Især mænd vil bruge flere penge

Det er især mændene, der vil bruge flere penge, viser undersøgelsen. 44 procent af mændene, der har deltaget i undersøgelsen giver udtryk for at de vil bruge mellem 4 og 5.000 kroner på julegaver. Hos kvinderne er det ”kun” 23 procent, der forventer at bruge så mange penge.

Kvinderne vil – og det er nok ikke så overraskende – bruge mest tid på at købe julegaver. Kvinderne bruger op til 10 timer på gaveindkøbene, mens mændene bare gerne vil have det overstået hurtigst. Gennemsnitsmanden bruger 4-6 timer på gaveindkøb.

– Vi kan allerede nu se, at danskerne er gået godt i gang med årets julehandel. Antallet af søgninger efter priser og produkter på www.pricerunner.dk ligger her i begyndelsen af november 10 procent højere end samme tid sidste år, siger Martin Andersen.

ANNONCE

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu