ANNONCE

Så vigtig er rengøring i kampen mod corona

29. maj 2020 13:03 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk

Gør du ordentlig rent i hjemmet? Det bør du - læs mere om hvorfor.

Rengøring gør en stor forskel i at forhindre spredning af coronavirus. Af samme grund lyder Sundhedsstyrelsens fjerde generelle corona-råd da også “Vær opmærksom på rengøring – både hjemme og på arbejdspladsen”.

Årsagen er, at det er påvist, at coronavirusset kan overleve mellem to og tre døgn ude “i det fri” afhængig af materiale. Derfor øges risikoen for kontaktsmitte altså betydelig, hvis du har berøring med steder, hvor andre mennesker rør ved.

Det kan for eksempel være et dørhåndtag eller stikkontakter. Ikke overraskende gør det derfor en stor forskel, hvis din arbejdsplads er ren – rigtig ren – og derfor stiller myndighederne store krav til erhverv i forbindelse med genåbning.

Til gengæld bør du også i forbindelse med coronavirus-udbruddet være opmærksom på, at dit eget hjem er særlig rent. Hvem ved, hvad du slæber med hjem, når du har været udenfor din bolig? For eksempel er der mulighed for smitte via tekstil – den betegnes dog helt generelt som begrænset.

“Hyppig og grundig rengøring af kontaktpunkter er derfor særlig vigtig. Almindelig rengøring, det vil sige med almindelige metoder og rengøringsmidler er i de fleste tilfælde tilstrækkelig, men kan suppleres med efterfølgende desinfektion ud fra et forsigtighedsprincip”, skriver Sundhedsstyrelsen.

Samme melding kommer fra overlæge ved Statens Serum Institut og ekspert i infektionshygiejne Elsebeth Tvenstrup Jensen. Hun siger til Fagbladet FOA:

– Rengøringen har betydning for, hvor udbredt smitten med virus kan komme. Coronavirus kan overleve på overflader i op til 48 timer. Særligt godt overlever den i biologiske rester som fingeraftryk med rester af snot eller sekret fra host og nys på et håndtag eller en bordplade. Men hvis man gør overfladen rent med vand og sæbe, fjerner man både den beskyttelse, som gør det muligt for virus at overleve, og man påvirker den fedtholdige kappe, der gør, at virus overlever, og den vil derfor dø langsomt.

I galleriet over artiklen her kan du se, hvordan du bedst gør din bolig corona-ren. Der er i øvrigt ingen af rådene, du ikke godt kan holde fast i “på den anden side”.

ANNONCE

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu