ANNONCE

Sådan bevarer du humøret under coronakrisen

21. marts 2020 06:04 | Af: Ritzau Fokus

Programmer din hjerne til at fremavle de gode tanker i en tid, hvor den verdensomspændende coronakrise påvirker de flestes humør.

Tv, radio, sociale medier og samtaler med venner og familie er domineret af corona- og krisesnak.

Og det kan nemt få det mentale bæger til at flyde over med negativitet, frygt eller usikkerhed.

(I galleriet over artiklen kan du se en række råd til, hvordan du – og din hjerne – bedst kommer gennem krisen).

Artiklen fortsætter under videoen

Og en grundstemning af frygt og sætter gang i selvforstærkende tankemønstre. Det fortæller psykolog Majken Matzau.

– Du får dernæst øje på ting, der matcher din grundstemning, siger hun og tilføjer:

– Derfor er det rigtig skidt, når vi alle kører en angst- og panikreaktion ud over de sociale medier. Så graver vi os energimæssigt ned i et sort hul.

Ligheder med krise i parforhold

Hun peger på, at det er den samme mekanisme, der træder i kraft, når det knirker i parforholdet. Man ser de negative ting meget tydeligere og genfinder gamle historier fra fortiden, hvor man havde den samme følelse.

– Så det handler om at gå den modsatte vej. Jo mere du fokuserer på det, der virker, giver glæde og skaber tillid, jo flere ting får du også øje på, siger erhvervspsykologen.

– Mens man er indespærret i sit hjem, er den bedste måde, man kan booste sit humør, at man bliver bevist og iagttager de dejlige ting i livet, tilføjer hun.

Lav øvelser

Afsæt et tidsrum hver dag til en lille øvelse, hvor du skriver de positive og bekræftende ting ned.

– Hvis det lykkes, så løfter du din tanke- og følelsesfrekvens, og så bliver det meget lettere at få øje på andre ting, der matcher det, siger hun.

Overskriften for det, du skriver ned, kan være taknemmelighed. Det kan være stort og småt fra dit liv, lokalt, globalt eller i samfundet.

– Det vigtige er, at når man sidder og skriver det ned, så skal man give sig selv lov til virkelig at mærke følelsen i kroppen. Jo længere tid du laver øvelsen, jo mere stiger dit generelle humør, siger Majken Matzau.

Find lysglimt

Janne Isselin, som er holistisk psykoterapeut, råder til at gå på jagt efter det, hun kalder lysglimt. Det vil sige dit lager af glædelige oplevelser – måske helt tilbage fra barndommen – som du kan trække på.

– Hvis man for eksempel er vild med havet eller stranden, så kan man flytte sine tanker tilbage til den behagelige fornemmelse, det giver i kroppen, siger Janne Isselin.

Tal, tal, tal

En måde at sætte skub i den proces kan være at tale med venner og familie om de gode fælles minder.

I kan også bruge et fotoalbum eller gamle billeder på computeren til at blive sat tilbage til et rart sted eller tidspunkt.

– Så skal man leve sig helt ind i og føle situationen. Tænk over, hvordan vejret var, så du nærmest kan mærke solen varme kroppen.

– Husk de mennesker, du var sammen med, så du kan se lyset i øjnene på dem. Og ring sammen med de mennesker, der var med til at dele oplevelsen, foreslår Janne Isselin.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu