ANNONCE

Sådan bliver vejret i starten af december

1. december 2020 06:29 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk

Vejret den 1. december 2020 bliver ligesom starten på julemåneden mere grå end hvid præget af småregn og temperaturer over frysepunktet.

Vejret den 1. december 2020 bliver mest gråt, ikke alt for koldt men så sandeligt heller ikke varmt med udsigt til småregn hist og her.

Faktisk ser det ud til, at vejret fortsætter i dette spor i starten af december, omend der er udsigt til en lille forandring mod slutningen af ugen. Det oplyser Danmarks Meteorologiske Institut, DMI.

Her sidder vagthavende meteorolog, Trine Pedersen, klar med vejrudsigten, der byder på gråvejr med udsigt til sol i den nordvestlige del af Jylland, som dagen skrider frem.

– Ellers bliver det gråvejr med småregn hist og her. Ikke de helt store mængder, men det holder ikke helt tørt, siger Trine Pedersen.

Det grå, til tider våde, vejr, bliver derudover primært præget af svag til jævn vind fra østlige retninger og temperaturer mellem 4 og 5 graders varme. Ved kysterne bliver der lidt varmere, da havvandet for tiden er 6-7 grader varmt.

Slud og ikke sne

Hvor vejret den 1. december 2020 byder på plusgrader, er der mulighed for at runde frysepunktet natten til onsdag, men kun lokalt rundt i landet. Der bliver ved med at ligge skyer over landet, der vil holde på varmen.

Der er med andre ord ikke udsigt til noget, der ligner snevejr denne første dag i december, og ifølge DMI er vejret den 1. december 2020 meget sigende for vejret de kommende dage.

– Det er en noget grå start på december, vi er ude i. Vi bliver ved med at bokse rundt med en del skyer og nedbør, mest som regn, siger Trine Pedersen.

Hun fortæller, at regnen godt kan slå over i slud i de kommende dage, men der er fortsat så varmt, at det er tvivlsomt, at det gråhvide pløre når at blive liggende længe nok i landet til, at det ligner et snelandskab.

Mod slutningen af ugen ser det derudover ud til, at temperaturerne kommer til at stige lidt, til mellem 7 og 8 graders varme.

– Det er almindeligt dansk vintervejr, med gråvejr og småregn, siger Trine Pedersen.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu