Sådan forbliver du sund, når du er stresset

5. oktober 2019 16:45 | Af: Jon Tolstrup Jensen, jj@newsbreak.dk

Få ændringer kan gøre en kæmpe forskel!

Du kender sikkert følelsen af, at du ikke kan følge med i hverdagen. Der er tusind ting at holde øje, mens chefen forventer mere på dit arbejde.

Artiklen fortsætter under videoen.

Stressen kommer haglende bagfra, men du bliver ved med at skubbe den agterud, selvom de krop skriger på et velfortjent hvil væk fra hverdagens stress og jag.

Mennesket er nemlig ikke bygget til at opleve stress over en længere periode. Derfor er det heller ikke unormalt, at flere og flere mennesker bliver ramt af stress. I en undersøgelse fra 2018 i Storbritanninen står det lysende klart, at stress er et problem. Det skriver The Guardian.

Undersøgelsen viste nemlig, at 75 procent af de adspurgte følte, at de havde været så stresset i perioder indenfor det seneste år, at de ikke har været i stand til at udstå stressen.

Og efterhånden ved alle, at stress gør en syg. Ja, faktisk kan stress slå en ihjel. Men har du længerevarende stress, så er der en masse sygdomme, der kan risikere at følge med. Det er nemlig sådan, at stress er blevet linket til sygdomme som depression, sukkersyge og hjerteproblemer.

I galleriet øverst kan du se, hvordan du holder dig sund, når kroppen er stresset.

Trussel mod helbreddet

Stress kan deles op i to former: Langvarig og kortvarig stress.

Psykiatrifonden definerer stress på følgende måde: “… en belastningstilstand, som både kan være psykisk og fysisk. Belastningstilstanden opstår, når ydre eller indre krav overstiger de ressourcer, den enkelte har – eller oplever, at han eller hun har.”

Fakta

Stress som sygdom

– Langvarig stress opstår, når der er ubalance mellem de udfordringer, man står over for, og ens muligheder for at løse dem.

– Ofte skyldes langvarig stress, at man er belastet på flere livsområder samtidig. Eksempelvis på jobbet, i familien eller i privatlivet.

– Langvarig stress er ikke en sygdom i sig selv, men kan føre til alvorlig sygdom.

– Langvarig stress øger blandt andet risikoen for hjerte-kar-sygdomme, depression, sukkersyge, arbejdsulykker og forværring af kroniske lidelser.

– Derfor skal man reagere på stress, inden det går galt.

Kilde: Sundhedsstyrelsens Center for Forebyggelse.

Ifølge Psykiatrifonden er den kortvarige udgave en tilstand, der gør det muligt at reagere og handle hensigtsmæssigt i ekstreme situationer. Den længerevarende kan derimod udgøre en trussel mod helbredet.

Fakta

10 tips til at håndtere stress

  1. Overblik: Start dagen med at få et overblik over hvad du skal nå og vær realistisk. Har du et realistisk indtryk af din tid og dine opgaver, vil du letter kunne justere dine forventninger til, hvad du kan nå.
  2. Prioritering: Det øger din effektivitet og dæmper stressniveauet, hvis du er i stand til at prioritere og derefter fokusere på og nå den valgte opgave. Er du i tvivl på arbejdet, kan du altid spørge din chef, hvad der skal prioriteres højest.
  3. Planlægning: Planlæg de prioriterede opgaver og følg din plan. De mest krævende opgaver bør lægges på det tidspunkt af dagen, hvor du arbejder bedst. Vær realistisk og sørg for, at der er tid til uforudsete opgaver igennem dagen. En god regel er kun at planlægge 60% af dagen, så der er plads til de ting, der kommer ind fra siden.
  4. Afrund dagen: Slut dagen af med at bruge 10-15 minutter på at planlægge morgendagens opgaver. Tager du arbejdsopgaver med hjem, gælder det om at være realistisk. Intet er så stressende som de opgaver, du tager med hjem og alligevel ikke får kigget på.
  5. Gør én ting ad gangen: Færdiggør en opgave inden du starter på en ny. Gem kun nødvendig information og papirer, resten skal smides ud.
  6. Pauser: Det er vigtigt at tage nogle korte pauser for at få ladet op. Det kan være at hente en kop te eller kaffe eller snakke kort med en kollega.
  7. Sund livstil: Brug kroppen, når du har mulighed for det, tag for eksempel trapperne i stedet for elevatoren. Motion er vigtigt når man er stresset, da reaktionen på en stresset situation som forhøjet puls eller blodtryk begrænses. Når du dyrker motionen forbrænder du også de stresshormoner, som har ophobet sig gennem en hektisk dag.
  8. Vejrtrækning: Dybe vejrtrækninger virker afstressende. Lige før du skal i gang med en opgave, kan du med fordel trække vejret dybt ned i maven 10 gange.
  9. Kommunikation: Kommunikér klart med dine opgivelser, uanset om det er kollegaer, din chef, venner eller familie. Det reducere følelser af stress at tale med andre om det. En uoverskuelig opgave bliver ofte mere overskuelig, når man har talt den igennem med andre. Vær ikke bange for at bede om hjælp, hvis du har brug for det.
  10. Arbejdsliv og privatliv: Hvis du er stresset så sørg for at adskille de to. Forsøg at fokusere på arbejde, når du er på arbejde og på din familie, venner eller hobbyer, når du har fri. Skab et overblik over, hvad du gerne vil nå i din fritid og vær realistisk både med tid og økonomi. For mange er økonomien nemlig også en stressfaktor.

Kilde: Psykiatri Fonden

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu