ANNONCE

Sådan kan corona-isolation påvirke dig

2. april 2020 15:19 | Af: Majken Munk Nielsen, mn@newsbreak.dk

Isolation påvirker dig følelsesmæssigt og fysisk. Hvis du skal undgå for store problemer, kan du gøre brug af flere redskaber.

Som udgangspunkt er mennesker sociale væsner, derfor er der med sikkerhed også mange, der føler sig udfordret af den situation som ikke bare danskere, men alverdens borgere befinder sig i under pandemien.

Når vi isolerer os selv, eller vi befinder os i karantæne, har det påvirkning på vores fysiske og psykiske liv, forklarer psykolog Ida Koch, der også har beskæftiget sig med indsatte i isolation.

Artiklen fortsætter efter videoen

Isolationen som følge af coronavirus kan have påvirkning på vores fysiske og mentale tilstand.

– Vi befinder os i en aparte og ukendt situation, som vi ikke har erfaring med, siger Ida Koch til Newsbreak.dk og fortsætter:

– Det er utryghedsskabende, at vi ikke ved, hvor længe det varer. Det er utryghedsskabende, at det er en sygdom, vi ikke kan se, men vi ved eksisterer. Det er utryghedsskabende, at det er en alvorlig sygdom, som vi ved, man kan dø af. Det er alle sammen faktorer, der er med til at presse os.

Det er blandt andet nogle af de udfordringer, der er ved isolationen og den situation, vi befinder os i.

Følelserne rammes

Men situationen påvirker os også i en sådan følelsesmæssig grad, at vi kan blive i dårligt humør, føle tristhed og savn. Det kan udvikle sig til alvorligere tilstande som depression og angst.

– Utryghed og den reelle trussel ude i samfundet kommer snigende og er usynlig, og for personer, der har en høj grad af ængstelighed og bekymring, kan det kamme over, siger Ida Koch.

Desuden kan isolation være med til at forværre situationen for dem, der i forvejen er psykisk ustabile.

Isolation påvirker også vores fysiske helbred, da vores bevægelse er hæmmet af, at vi skal blive mest muligt i vores hjem. Det medfører en vis inaktivitet og en ændret adfærd, der blandt andet kan give øget eller begrænset appetit som nogle af følgerne.

Lær af kriminologi

Forskning af isolationsfanger har vist, at det særligt er den sociale isolation, der har alvorlige følgevirkninger også kaldet isolationssyndromet. Og det er netop den sociale isolation, som vi befinder os i nu. Dog i en meget mindre grad, end den vi kender fra isolerede fanger.

Selv om det langtfra er det samme, så mener Ida Koch, at vi i forbindelse med corona-isolation kan lære af den viden, vi har fra fængselsisolation.

– Isolationsgraden for isolerede fanger er langt mere omfattende, end den vi kender i corona-afsondretheden, men vi kan lære noget fra fængselsforskningen i forhold til at forstå, hvorfor og hvordan vi bliver anderledes, siger Ida Koch.

Forskningen har blandt andet vist, at fængselsisolation kan føre til koncentrationsbesvær og hukommelsestab. Ligesom at det også kan føre til tristhed, angst og følelsesmæssig usikkerhed.

Pas på lange isolationer

Et nyt studie har forsøgt at pege på, hvordan netop isolation i forbindelse med coronavirus påvirker os. Måden det er gjort på, er ved at gennemgå tidligere forskning af, hvordan isolation eller karantæne i forbindelse med andre sygdomsudbrud har påvirket os.

Her er det kommet frem, at isolationen kan resultere i posttraumatisk stress, forvirring, vrede, kedsommelighed og angst for at nævne nogle følger. Det kan også konstateres, at der er fundet færre psykologiske udfald ved kortere isolationer sammenlignet med de isolationer, der varer over 10 dage.

Det understreges dog, at det er uvist om de psykologiske udfald ville være forværret eller forbedret, hvis sygdomsudbruddet ikke havde ført til isolation.

Ifølge overlæge i Dignity, Dansk Institut mod Tortur, og ph.d. Jens Modvig, der har talt med Videnskab.dk om studiet, så er der ulemper ved det, da materialet blandt andet omhandler karantæne under forskellige omstændigheder. Men alligevel kan studiet bruges til noget.

– Alle studierne har det fællestræk, at de i et vist omfang påviser en form for psykisk konsekvens ved at være i karantæne, og det stemmer overens med det, vi allerede ved om virkningen af isolation, siger Jens Modvig.

Følg en rytme

I studiet kan der også findes flere løsninger på, hvad befolkningen i særdeleshed har brug for under en isolation.

Det er foruden at sørge for, isolationen er så kort som mulig, også at befolkningen får en masse information og forsyninger samt at opfordre befolkningen til at gøre noget med andre for øje frem for sig selv.

Ida Koch har også bud på, hvordan du kan gøre hjemmeisolationen mindre skadelig for dig selv. Én af dem er at sørge for, at du opretholder rutiner.

– Vores døgnrytme er ændret. For det arbejdende folk betyder det, at den struktur, der hersker, når man går på arbejde, mangler. Et godt råd er at få en fast struktur, lyder det fra psykologen.

Derudover peger hun også på, at det at bevæge sig udenfor på en gåtur eller lignende kan være godt for dig, ligesom at man bør sørge for at få udendørs dagslys, da lys fungerer antidepressivt.

Ligeledes opfordrer hun til opkald med venner og familie, hvor man åbent deler, hvordan man har det, da det kan give dig en følelse af samvær og nærhed, der ellers mangler i isolationen.

ANNONCE

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu