Sådan kan dit kæledyr forbedre dit helbred

10. oktober 2019 14:29 | Af: Nicklas Skyum Clausen, nc@newsbreak.dk

Der er masser af gode grunde til at anskaffe sig et kæledyr. Også for helbredet.

Del:

Hund, kat, hest, gris eller får – det er nærmest ligegyldigt, hvad du vælger, det at have et kæledyr er sundt for dig.

Det har flere studier på forskellig vis påvist gennem tiden – og dem kan du finde et udpluk af i galleriet over artiklen.

Artiklen fortsætter under videoen

Senest har en stor metaanalyse påvist, at hundeejere har 24 procent lavere risiko for at dø tidligt, skriver CNN.

Her er data fra mennesker fra USA, Canada, Skandinavien, New Zealand, Australien og Storbritannien analyseret.

En af forfatterne bag analysen, endokrinolog Caroline Kramer fortæller til CNN, at hende og holdet bag har gennemgået 70 års studier på området:

– Vores analyse viser, at det at have hund faktisk beskytter mod død af en hvilken som helst årsag, siger hun.

Indikationer

Da data fra studierne alene baserer sig på observationsstudier, beviser de ikke noget i sig selv.

Men ifølge Glenn Levine fra American Heart Association peger de alle i én retning:

– Det beviser ikke, at det at eje eller adoptere en hund direkte fører til lavere dødelighed, men de solide resultater indikerer det i hvert fald, siger han til CNN.

Resultaterne kan i lige så høj grad skyldes, at dem der har hund eksempelvis er typerne der motionerer mere, anføres det.

Kilde til billedtekster: CNN

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu