ANNONCE

Sådan kan el-løbehjul (også) koste liv

29. august 2019 22:05 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

Du skal holde øje med det, mens det oplader. Men det er ikke eneste råd, hvis du skal undgå ulykkerne.

Onsdag aften brød en lejlighed i norske Tønsberg i brand. På grund af et el-løbehjul, der var sat til opladning. Indendørs – og om natten.

Brandvæsnet benytter hændelsen til at minde om de farer, der kan knytte sig til opladelige løbehjul.

Det kan være svært at slukke brande, der opstår i kraftige litiumbatterier, og derfor anbefaler brandmyndighederne i Norge, at opladning ikke sker indendørs, at en person altid er til stede, når batterierne skal tankes op, og at de ikke oplades om natten.

Men hvordan lyder rådene i Danmark?

Dem har Sikkerhedsstyrelsen udstukket. Og dem kan du se i galleriet over artiklen.

Og der er en god grund til at være ekstra opmærksom på opladningen. Batterierne kan være skadede, på grund af eksempelvis af slag og fald – og kan i værste fald bryde i brand.

Kontroversielt køretøj

El-løbehjul har været tilladt på danske veje siden januar, og med den nye transportform er der også fulgt nye former for ulykker og andre ting, man skal forholde sig til.

Blandt de ting er forsikringen, for hvordan dækker den det nye køretøj? Det kan du læse mere om her.

Det er ikke kun i Danmark og Norge, at el-løbehjul er blevet et samtaleemne. Faktisk bliver de diskuteret flere steder i verden, da der foruden brande også følger ulykker og dødsfald med dem.

I Norge registrerede man på tre måneder i gennemsnit to uheld med løbehjul om dagen, og 12 af de 187 registrerede skader var alvorlige. Det kan du læse mere om her.

Ikke kun de store gadgets

Det er dog ikke kun store opladerere/batterier, der kan bryde i brand. Også de mindre af slagsen kan udgøre en fare.

Hver anden dansker oplader telefoner om natten, og det vækker bekymring hos Gjensidige Forsikring. Forsikringsselskabet har fået Kantar Gallup til at undersøge danskernes opladevaner, og 51% af de adspurgte i undersøgelsen svarede, at de oplader deres telefon om natten.

– Det er bekymrende, at så mange tager chancen og oplader deres telefoner om natten. Vi ser ofte brande, der er startet i elektronik, og det undrer mig, at så mange stadig udsætter sig selv, naboer og familien for fare, siger skadesdirektør i Gjensidige Forsikring, Henrik Sagild, i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under videoen

– Hvis man oplader sin computer eller telefon i sofaen, under en pude eller i sengen, kan det skabe så meget varme, at der i sidste ende kan opstå ild- og røgudvikling. Derfor skal man altid oplade på en ikke-brandbar overflade og holde øje med, om ledningen eller opladeren har synlige skader eller bliver ekstremt varm, siger Henrik Sagild i pressemeddelelsen.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu