ANNONCE

Sådan kan politiet tvinge dig i coronakarantæne

21. marts 2020 08:44 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk

Styrelsen for Patientsikkerhed har fået særlige beføjelser.

Sådan kan politiet tvinge dig i coronakarantæne
Det er hos Styrelsen for Patientsikkerhed, at beslutningen om påbud skal tages. Foto: Kasper Palsnov/Scanpix.

Du risikerer ikke bare en bøde for ikke at efterleve de regler, der på det seneste er indført i kampen mod coronavirus covid-19.

Politiet kan give dig en bøde, hvis du opholder dig for tæt på andre mennesker i det fri, men Styrelsen for Patientsikkerhed kan også bede politiet om at hjælpe til, hvis du ikke efterlever et påbud udstedt i kampen mod covid-19. Det skriver Styrelsen for Patientsikkerhed.

Artiklen fortsætter under videoen. 

Sådan har det været siden den 12. marts 2020, da epidemiloven blev ændret. Det betød, at Styrelsen for Patientsikkerhed fik mulighed for at gøre følgende:

“Påbyde enhver, som er konstateret smittet med coronavirus/covid-19, eller som formodes at kunne være smittet med coronavirus/covid-19, at lade sig:

– undersøge, eksempelvis blive testet for covid-19.
– indlægge på et sygehus eller et lignende sted.
– isolere sig”

Styrelsen for Patientsikkerhed skriver, at der kan gives et påbud, hvis det er “nødvendigt for at forebygge spredning af coronavirus/covid-19.”

Hvem kan der gives påbud til?

Ifølge Styrelsen for Patientsikkerhed kan der både gives påbud til borgere, der er smittet med covid-19 såvel som personer, der formodes at være smittet.

Man kan formodes at være smittet, hvis man udviser symptomer på covid-19, hvis man har været i et område, i ind- og udland, hvor sygdommen er udbredt, eller hvis man har været i nærkontakt med en person, der har været sådan et sted, eller hvis man har været i nærkontakt med et menneske, der er smittet med covid-19.

Reglerne gælder for alle borgere, men det er kun Styrelsen for Patientsikkerhed der kan udstede et påbud.

Det betyder, at det er centralt hos styrelsen, at man kan beslutte sig for, om der skal udstedes et påbud til en borger. Hvis det sker, og hvis borgeren ikke efterlever påbuddet, kan Styrelsen for Patientsikkerhed bede politiet om at hjælpe til.

Sker det, kan politiet tvinge dig til undersøgelse, indlæggelse eller isolation.

Du kan hos Styrelsen for Patientsikkerhed læse mere om, hvad du kan gøre, hvis du er bekymret over adfærden hos en medborger.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu