Sådan kommer du til at sove bedre

21. februar 2020 14:25 | Af: Majken Munk Nielsen, mn@newsbreak.dk

Der findes mange myter om, hvordan du forbedrer din søvn. Nu har videnskaben dog bakket flere op.

Du ligger og stirrer ud i ingenting. Måske bliver du fristet til at tænde fjernsynet, finde telefonen frem eller at rejse dig fra sengen.

Der hersker et væld af myter om, hvad man skal gøre for at få en bedre søvnrytme. Nu er nogle af dem endelig blevet bakket op af videnskaben. Hvis du har problemer med at sove, så er der et hav af muligheder til, hvordan du kan rette op på problemet, skriver Good Housekeeping.

Artiklen fortsætter efter videoen

I galleriet ovenfor kan du se, hvad du skal gøre.

Mange danskere sover dårligt

Det er irriterende, når man ikke bare kan falde i søvn så snart, man rammer puden. Eller når man vågner utallige gange i løbet af en nat.

Dog kan du trøste dig selv med, at du formentlig ikke er alene om at have søvnproblemer.

Da Sundhedsstyrelsen senest undersøgte den danske befolknings sundhed, kom det i rapporten Den Nationale Sundhedsprofil frem, at knap 46 procent af alle danskere lider af søvnbesvær.

Der er dog forskel på, hvor generet danskerne føler sig over det. Mens 33 procent er lidt generet af søvnbesværet, er det kun 14 procent, der er meget generet.

Gem skærmene væk

Der findes en del myter om, hvad du kan gøre for at forbedre din søvn, men det er ikke alle, der er lige valide, hvis man ser på dem med videnskabens briller på.

Én af de ting, der ifølge videnskaben giver problemer i soveværelset, er de mange skærme, der efterhånden befinder sig i rummet. Hvad enten der er tale om et tv, en tablet, en computer eller en telefon.

Det er nemlig teknologiens blå lys, der får dig til at forblive vågen. Faktisk er det blå lys fra skærmene så usundt i en søvnsammenhæng, at det fuldstændig ændrer på din døgnrytme.

I galleriet ovenfor kan du blive endnu klogere på, hvad du skal gøre for at rette op på dine søvnproblemer.

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu