Sådan regner du ud, om du kører for tæt på

20. marts 2019 17:18 | Af: Nicklas Skyum Clausen, nc@newsbreak.dk

Vi danskere er dårlige til at holde afstand til forankørende - og faktisk er det det, der irriterer os allermest i trafikken.

Blandt danske trafikanters manglende dårlige vaner, er den manglende evne til at holde en god, sikker afstand til forankørende bilister den værste.

Det har en undersøgelse fra Vejdirektoratet i hvert fald tidligere vist. Det er nemlig det, der irriterer danske bilister mest i trafikken.

Udover den kæmpe irritation, et par lysende forlygter i nakken er, så er manglende afstand på motorvejen også en kæmpe risikofaktor.

I 2015 blev 3 personer dræbt, 42 kom alvorligt til skade og 57 kom lettere til skade ved bagendekollisioner på motorvejen.

I alt skete der 69 bagendekollisioner med personskade i 2015 på motorvejene, fordi der ikke var holdt afstand, jævnfør tal fra Vejdirektoratet.

Men hvor meget afstand er så nok? Det kan være svært at bedømme – vi har i galleriet herover samlet både de tørre tal, der viser, hvor langt du skal holde dig bag en forankørende og en række gode råd, hvis dit øjemål ikke er millimeterpræcist.

De gode råd er lavet i et samarbejde mellem Vejdirektoratet, politiet, Dansk Kørelærer-Union og FDM.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu