ANNONCE

Sådan sikrer du din computer

27. august 2019 22:36 | Af: Keld Stampe, ks@newsbreak.dk

Østjyllands Politi vil klæde ældre på til at begå sig sikkert på nettet via en målrettet forebyggelsesindsats.

I perioden fra december 2018 til maj 2019 modtog Østjyllands Politi over 1600 anmeldelser fra østjyder om IT-relateret kriminalitet. I det hele taget oplever flere og flere at blive franarret personlige oplysninger eller blive snydt, når de handler på nettet.

Det har fået politiet til at lave en målrettet forebyggelsesindsats, der har til formål at klæde folk på til at kunne færdes sikkert på nettet.

“Vi har allerede talt med over 3.000 unge mellem 15 og 25 år og i torsdags tog vi hul på det første oplæg særligt målrettet ældre”, skriver Østjyllands Politi i et facebook-opslag.

En af oplægsholderne er politikomissær Lau Birk Kristensen og han har en række gode råd til, hvordan man skal agere, når man færdes på nettet.

I galleriet over artiklen kan man se, hvad det er, han specifikt peger på samt et par andre gode råd.

Der er for eksempel mange gode grunde til at lave sig et sikkert password til sine forskellige konti og enheder. Det gør det nemlig ikke så lidt vanskeligere for hackere at få adgang til personlige data som for eksempel bankoplysninger, private mails, Facebook-korrespondancer eller dokumenter på computeren.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu