ANNONCE

Sådan undgår du at røre ved dit ansigt

16. marts 2020 11:43 | Af: Nicklas Skyum Clausen, nc@newsbreak.dk og Ritzau Info

Sundhedsstyrelsen henstiller til, at man lader være. Men det kan være svært.

Som et led i forebyggelsen af smittespredning med coronavirus, opfordres der til, at man ikke rører sig for meget i ansigtet.

Men det er svært at lade være med. Forbandet svært. Det kan endda synes endnu sværere, nu man har fået at vide, at man skal lade være.

Artiklen fortsætter under videoen

De fleste mennesker rører deres ansigt over 20 gange i timen, viser en australsk undersøgelse fra 2015.

Og dét er altså rigtigt skidt, fortæller Allan Randrup Thomsen, som er professor i virologi på Københavns Universitet:

– Virus kommer ind gennem slimhinderne – altså munden, næsen og øjnene – som er forbundet til næsehulen, siger Allan Randrup Thomsen til Ritzau.

Det vil sige, at hver gang du gnider dig i øjnene, klør dig på næsen eller spiser et stykke mad, du har rørt ved med hænderne, risikerer du at føre vira som corona direkte ind i dit system.

Løsningen er først og fremmest at holde så god en håndhygiejne, at der ikke findes farlige bakterier på dine hænder. Men derudover kan du også med fordel holde dine hænder helt væk fra ansigtet for en sikkerheds skyld.

– Det er ikke farligt at tage håret bag ørerne eller klø sig på kinden, men hvis du først har afsat virus et sted i ansigtet og lidt senere gnider dig på stedet, så er det svært at undgå, at det ender på slimhinderne, siger Allan Randrup Thomsen.

Men hvordan pokker holder du så op? Klik dig gennem galleriet og få de bedste råd.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu