Sådan undgår du klamt insekt i huset

19. juli 2019 10:43 | Af: Keld Stampe, ks@newsbreak.dk

Sommeren er højsæson for flyvemyrer i hjemmet. Sådan forebygger og bekæmper man dem.

Del:

Flyvemyrer er ikke farlige. Til gengæld er de møgirriterende. Ikke mindst når man får dem indendørs i sin bolig. De små kræ er ny-udklækkede dronninger og hanner. Almindelige arbejdsmyrer er hunner og de har ingen vinger.

Det er her i sommermånederne, specielt  juli og august, de dukker op, og man kan opleve dem i enorme mængder i og omkring sit hjem. De klækkes i myretuerne og flyver ud for at parre sig med myrer fra andre boer, når temperaturen stiger og vind og vejr iøvrigt er rigtig. Efterfølgende dør hannerne og dronningerne bider deres egne vinger af og forsvinder ned i jorden for at lægge æg.

Optræder flyvemyrer i et stort antal indenfor, kan man ifølge Bolius.dk som udgangspunkt godt regne med, at myreboet findes forbindelse med huset. Er det tilføldet, er der risiko for, at deres aktivitet kan give fugtskader på træværk.

Artiklen fortsætter under videoen

Man skal derfor prøve om man kan finde boet og ødelægge det. For har man held med det, er man ovre problemet. Så vil de små kræ nemlig ikke komme igen. Det kan dog være noget af en opgave, for typisk findes det under gulvet.

Bolius.dk opfordrer til, at man leder efter boet via krybekælderen, hvis man da har sådan en. Ellers kan mørke pletter, som breder sig på trægulvet indikere, at det er derunder, det findes.

I galleriet over artiklen kan man få gode råd til, hvordan man forebygger og slipper af med flyvemyrer.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu