Sådan undgår du stress: Syv lette råd

15. maj 2019 16:11 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

Du kan selv gøre en del for at undgå stress. Dem kan du se i galleriet.

Del:

Stress. Det er på det nærmeste blevet en folkesygdom. Og der er en række symptomer, du skal være opmærksomme på.

Netdoktor.dk har dog en række få, små råd til, hvad du kan gøre i hverdagen – og på den måde mindske risikoen for stress.

Dem kan du se i galleriet over artiklen.

Psykiatrifonden definerer stress på følgende måde: “… en belastningstilstand, som både kan være psykisk og fysisk. Belastningstilstanden opstår, når ydre eller indre krav overstiger de ressourcer, den enkelte har – eller oplever, at han eller hun har.”

Fakta

Symptomer på stress

Hvor kortvarig stress går over, bliver langvarig stress hængende, og det er ikke godt for hverken krop eller sind. Har du flere af disse symptomer, og har du haft dem over længere tid, er der en risiko for, at du er ramt af langvarig stress:

Fysiske tegn på stress:

  • Hjertebanken
  • Hovedpine
  • Svedeture
  • Indre uro
  • Mavesmerter
  • Appetitløshed
  • Hyppige infektioner
  • Forværring af kronisk sygdom som fx psoriasis og sukkersyge

Psykiske tegn på stress:

  • Ulyst
  • Træthed
  • Hukommelsesbesvær
  • Koncentrationsbesvær
  • Rastløshed
  • Nedsat humør

Adfærdsmæssige tegn på stress:

  • Søvnproblemer
  • Mangel på engagement
  • Aggressivitet
  • Irritabilitet
  • Ubeslutsomhed
  • Øget brug af stimulanser som fx kaffe, cigaretter og alkohol
  • Øget sygefravær

Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og Stressklinikken på Arbejdsmedicinsk klinik på Hillerød sygehus –Arbejdsmiljøviden.dk

Stress kan deles op i to former: Langvarig og kortvarig stress.

Fakta

Stress som sygdom

– Langvarig stress opstår, når der er ubalance mellem de udfordringer, man står over for, og ens muligheder for at løse dem.

– Ofte skyldes langvarig stress, at man er belastet på flere livsområder samtidig. Eksempelvis på jobbet, i familien eller i privatlivet.

– Langvarig stress er ikke en sygdom i sig selv, men kan føre til alvorlig sygdom.

– Langvarig stress øger blandt andet risikoen for hjerte-kar-sygdomme, depression, sukkersyge, arbejdsulykker og forværring af kroniske lidelser.

– Derfor skal man reagere på stress, inden det går galt.

Kilde: Sundhedsstyrelsens Center for Forebyggelse.

Ifølge Psykiatrifonden er den kortvarige udgave en tilstand, der gør det muligt at reagere og handle hensigtsmæssigt i ekstreme situationer. Den længerevarende kan derimod udgøre en trussel mod helbredet.

Fakta

10 tips til at håndtere stress

  1. Overblik: Start dagen med at få et overblik over hvad du skal nå og vær realistisk. Har du et realistisk indtryk af din tid og dine opgaver, vil du letter kunne justere dine forventninger til, hvad du kan nå.
  2. Prioritering: Det øger din effektivitet og dæmper stressniveauet, hvis du er i stand til at prioritere og derefter fokusere på og nå den valgte opgave. Er du i tvivl på arbejdet, kan du altid spørge din chef, hvad der skal prioriteres højest.
  3. Planlægning: Planlæg de prioriterede opgaver og følg din plan. De mest krævende opgaver bør lægges på det tidspunkt af dagen, hvor du arbejder bedst. Vær realistisk og sørg for, at der er tid til uforudsete opgaver igennem dagen. En god regel er kun at planlægge 60% af dagen, så der er plads til de ting, der kommer ind fra siden.
  4. Afrund dagen: Slut dagen af med at bruge 10-15 minutter på at planlægge morgendagens opgaver. Tager du arbejdsopgaver med hjem, gælder det om at være realistisk. Intet er så stressende som de opgaver, du tager med hjem og alligevel ikke får kigget på.
  5. Gør én ting ad gangen: Færdiggør en opgave inden du starter på en ny. Gem kun nødvendig information og papirer, resten skal smides ud.
  6. Pauser: Det er vigtigt at tage nogle korte pauser for at få ladet op. Det kan være at hente en kop te eller kaffe eller snakke kort med en kollega.
  7. Sund livstil: Brug kroppen, når du har mulighed for det, tag for eksempel trapperne i stedet for elevatoren. Motion er vigtigt når man er stresset, da reaktionen på en stresset situation som forhøjet puls eller blodtryk begrænses. Når du dyrker motionen forbrænder du også de stresshormoner, som har ophobet sig gennem en hektisk dag.
  8. Vejrtrækning: Dybe vejrtrækninger virker afstressende. Lige før du skal i gang med en opgave, kan du med fordel trække vejret dybt ned i maven 10 gange.
  9. Kommunikation: Kommunikér klart med dine opgivelser, uanset om det er kollegaer, din chef, venner eller familie. Det reducere følelser af stress at tale med andre om det. En uoverskuelig opgave bliver ofte mere overskuelig, når man har talt den igennem med andre. Vær ikke bange for at bede om hjælp, hvis du har brug for det.
  10. Arbejdsliv og privatliv: Hvis du er stresset så sørg for at adskille de to. Forsøg at fokusere på arbejde, når du er på arbejde og på din familie, venner eller hobbyer, når du har fri. Skab et overblik over, hvad du gerne vil nå i din fritid og vær realistisk både med tid og økonomi. For mange er økonomien nemlig også en stressfaktor.

Kilde: Psykiatri Fonden

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu