ANNONCE

Sådan vil regeringen ændre politiet

24. august 2020 19:50 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk og Ritzau Info

Regeringen vil med nyt politiforlig blandt andet oprette 20 nærpolitienheder og have flere lokale betjente.

Sådan vil regeringen ændre politiet
Der er lagt op til flere ændringer i politiet. Foto: Scanpix

En ny flerårig aftale for politiet skulle allerede have været på plads. Men på grund af store problemer i politiet og i anklagemyndigheden er forhandlingerne blevet udskudt. Mandag præsenterer regeringen sit udspil til en aftale, og herefter indledes forhandlingerne med Folketingets partier.

Du kan se uddybet, hvad udspillet indeholder, ved at gå til bunden af artiklen her. Artiklen fortsætter med politiske reaktioner på regeringens grundtanker.

Venstre: -Staffage og sminke

Regeringens udspil til en politireform skal give flere hundrede nye betjente og 20 nye nærpolitienheder, der skal bringe politiet tættere på borgerne. Oppositionspartiet Venstres retsordfører, Inger Støjberg, mener dog, at forslaget forslår som en skrædder i helvede i forhold til de udfordringer, politiet står over for.

– Det, der er lagt frem, er staffage og sminke. Og det kommer ikke til at løse de problemer, vi står over for. Vi skal have langt flere betjente, end der er lagt op til her. Det er næsten at gøre grin med folk at sige, at der skal være 20 nye nærpolitienheder, og de skal have åbent tre timer i døgnet på hverdage i normal kontortid, siger hun.

I sidste uge præsenterede statsminister Mette Frederiksen (S), at regeringen ville gøre noget for at skabe større tryghed i samfundet. Ikke mindst i forhold til, hvad Mette Frederiksen beskrev som utryghed skabt af unge indvandrerdrenge.

– Det besvarer ikke de udfordringer, vi står over for, og som statsministeren selv pegede på i sidste uge. At det er utrygt at tage S-toget, overfald og chikane, det er ikke noget, der sker i almindelig kontortid, siger Inger Støjberg.

Den daværende regering, både den rene Venstre-regering og den efterfølgende regering bestående af Venstre, Liberal Alliance og De Konservative havde stort fokus på flere betjente, siger Støjberg. Det medførte gentagne finanslove med fokus på flere betjente, politikadetter og en ny politiskole. Men det var altså ikke nok, siger Inger Støjberg.

– At det ikke er nok, er et billede på den udvikling i samfundet, vi ser. Vi har langt flere indvandrerdrenge, der skaber utryghed. Vi ser en forråelse af kriminaliteten og langt mere svær kriminalitet som it-kriminalitet, grænseoverskridende kriminalitet og terrorisme, siger Inger Støjberg.

Alt i alt er Venstre dog klar til at forhandle på baggrund af udspillet, hvor ikke mindst en mere slagkraftig efterforskningsenhed til mere kompliceret kriminalitet falder i partiets smag.

– Vi kommer til at gå ind i de her forhandlinger med en række ønsker. Flere politibetjente, men også mere teknologi som eksempelvis mere overvågning, siger Inger Støjberg.

Også hos Dansk Folkeparti mener retsordfører, Peter Skaarup, at der er “fire vigtige ting”, som regeringen er nødt til at lytte til”.

– Vi skal have grebet ind overfor den dominansvold, vi ser fra indvandrerdrenge i Danmark, vi skal genindføre rejseholdet, have 3000 flere politibetjente (frem til 2030, red.), og så skal vi have permanent grænsekontrol, siger han. Derudover bør nærpolitistationerne have åbent 15 timer om dagen og ikke 15 timer om ugen, som regeringen ellers har lagt op til, siger han.

Røde partier: Savner fokus på dette

Regeringen kan glæde sig over, at dens udspil til en flerårig politiaftale generelt bliver godt modtaget blandt flere af støttepartierne. Både SF og Enhedslisten ser gode takter i udspillet, som snart skal forhandles mellem S-regeringen og Folketingets øvrige partier.

Men selv om de to støttepartier er glade for regeringens fokus på at gøre op med mange års centralisering for i stedet at styrke nærpolitiet, er der skuffelse at spore, når det handler om voldtægtsofre.

– Regeringens udspil har en larmende mangel på en særlig indsats over for vold rettet mod kvinder, siger retsordfører Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) i en skriftlig kommentar.

– Bare på voldtægtsområdet alene ser vi, at under ti procent af sagerne ender i dom, og der er alt for få sager, der overhovedet når en dommer. En hel del af det skyldes svagheder i efterforskningen. Det er slet og ret for tyndt, når nu indsatsen mod voldtægt skulle have været en prioritet under denne regering, siger Karina Lorentzen Dehnhardt.

SF ønsker derfor at få en særlig enhed, der skal efterforske blandt andet voldtægtssager samt styrke indsatsen over for stalking, partnervold og anden vold, der primært rammer kvinder.

Enhedslistens retsordfører, Rosa Lund, konstaterer, at “udspillet fra regeringen er et tiltrængt opgør med mange års alt for centralistiske struktur i dansk politi”.

– Men jeg savner at høre ministeren sige noget om en opprioriteret indsats mod partnervold og voldtægt. Vi har brug for, at ofre for partnervold og voldtægt oplever en effektiv politiindsats, uanset hvor i landet forbrydelsen sker. Og så er der brug for en oprustning i forhold til de mange hadforbrydelser. Ikke mindst dem, der foregår på nettet, siger Rosa Lund i en skriftlig kommentar.

Enhedslisten vil derfor have, at den it-ekspertise, som i henhold til regeringens udspil skal samles i en ny 13. politikreds, også bliver sat i værk for at efterforske i blandt andet trusler på nettet.

De Radikales retsordfører, Kristian Hegaard, er enig med regeringen i, at politiet er kommet for langt fra borgerne.

Men han er ikke sikker på, at løsningen er at etablere 20 nye nærpolitienheder, som regeringen ønsker.

– Jeg tror bare, at politiet kommer tættere på borgerne ved at være på gaden på patrulje og ved at være i boligområdet end ved at sidde inde i 20 murstensbygninger nogle få steder i landet. Det vil jo ikke være alle, der kommer tættere på politi af det. Men til gengæld vil alle komme tættere på politi, hvis vi i stedet får dem ud til borgerne dér, hvor de oplever utryghed. Det kan være ved togstationen, i parken, på gaden, i boligområdet, siger Kristian Hegaard.

Politiforbundet: Ikke nok

Formand for Politiforbundet Claus Oxfeldt ærgrer sig over antallet af nye politifolk i regeringens politiudspil mandag eftermiddag. Udspillet lægger op til, at der ved udgangen af 2022 skal være 300 flere betjente. Claus Oxfeldt havde gerne set 300 betjente om året i ti år.

– Jeg må indrømme, at jeg havde forventet, at det var væsentlig flere end 300. Siden 14. og 15. februar 2015, hvor vi havde et terrorangreb, har politikere på Christiansborg jo over en bred kam indset, at politistyrken ikke er dem, vi skal være, siger han.

Regeringen fremlagde i udspillet blandt andet et forsøg på at flytte politikræfter ud i nærområderne. Politiaftalen fra 2007 blev fra mange sider kritiseret for at centralisere politiet i for høj grad. Claus Oxfeldt siger alligevel, at udsigterne til et halveret rigspoliti er stærkt bekymrende.

– Når jeg ser, at der i dag ikke er flere politifolk til rådighed i Rigspolitiet, end der var i 2016, så har jeg svært ved at se, at der skal fjernes politifolk fra Rigspolitiet. Dem kan jeg simpelthen ikke finde, siger han.

Når det så er sagt, mener Claus Oxfeldt, at det er godt, hvis regeringen forsøger at flytte politiet tættere på borgerne.

– Hvordan det præcis skal ske, må vi jo se, men det giver god mening, siger han.

Regeringen foreslår i udspillet at oprette 20 nye nærpolitienheder. Hertil skal der tilføres 300 operative betjente til det nære politiarbejde i politikredsene.

Af dem skal 150 være dedikerede lokalbetjente. Dermed vil der på landsplan være cirka 550 dedikerede lokalbetjente i 2024. For at få mere lokalt politi skal der flyttes 900 fuldtidsstillinger fra Rigspolitiet.

23 punkter

Her er et overblik over de 23 punkter, som regeringen foreslår med udspillet til et nyt politiforlig.

* 20 nye nærpolitienheder:

Oprettelse af 20 nye nærpolitienheder placeret geografisk spredt i hele landet, så politiet bliver mere fysisk tilgængeligt og kommer tættere på borgerne lokalt.

* 150 ekstra lokalbetjente:

110 lokalbetjente kobles til de 20 nye nærpolitienheder. Yderligere 40 lokalbetjente tilføres i 2024, så der på landsplan vil være cirka 550 dedikerede lokalbetjente i 2024.

* Flere politiopgaver skal løses tættere på borgerne:

150 operative politibetjente til at løse flere politiopgaver i kredsene, herunder styrke straffesagsbehandlingen.

* Mere tillid og plads til politifagligheden:

Der skal være mindre detailstyring og mere plads til lokal ledelse og politifagligheden.

* Styrket lokalt handlerum i politikredsene:

Det lokale handlerum i kredsene skal styrkes, hvilket betyder mere synlighed og ansvar for de lokale politidirektører.

* Ny national efterforskningsenhed:

De mest specialiserede politi- og anklagerfaglige kompetencer samles i en national efterforskningsenhed.

* Ny politiuddannelse til civile efterforskere:

Der oprettes en ny politiuddannelse til civile efterforskere for at styrke politiets efterforskning af den komplekse kriminalitet.

* Flere underretninger om hvidvask skal føre til sager:

Hvidvasksekretariatet får bedre og mere effektive it-værktøjer til at identificere og videreformidle relevante hvidvaskunderretninger.

* Fast track-ordning ved mistænkelige transaktioner:

Der skal være bedre muligheder for at beslaglægge større pengebeløb eller værdier fra kriminalitet ved særligt mistænkelige transaktioner.

* Bedre værn mod it-relateret kriminalitet:

Modernisering af de lovgivningsmæssige rammer, så politiet eksempelvis gives mulighed for at skaffe sig adgang til og overvåge servere, der misbruges af kriminelle.

* Ny digital politipatrulje:

En “digital patruljeenhed” skal sikre politiets synlighed på nettet og understøtte efterforskning af strafbare forhold på nettet.

* Flere hænder til behandling af straffesager i anklagemyndigheden:

Flere ressourcer til anklagemyndigheden skal sikre flere hænder til at behandle de mange straffesager, så sagsbunkerne og sagsbehandlingstiden kan nedbringes.

* Flere hænder til behandling af straffesager i politiet:

Flere dedikerede politibetjente og civile medarbejdere til straffesagsbehandling i politiet, så sagsbunkerne og sagsbehandlingstiden kan nedbringes.

* Nye værktøjer til at prioritere sager om it-relateret økonomisk kriminalitet:

Politiet og anklagemyndigheden skal have bedre muligheder for efterforskningsmæssig prioritering af it-relateret økonomisk kriminalitet.

* Hurtigere sagsbehandling i hele straffesagskæden:

Der igangsættes et arbejde, der skal identificere konkrete tiltag, som kan styrke sagsbehandlingen og reducere sagsbehandlingstiden på tværs af hele straffesagskæden.

* Et rigspoliti med fokus på kerneopgaverne:

Rigspolitiet skal fokusere på de klassiske styrelsesopgaver som øverste politimyndighed. Tilbageværende funktioner og opgaver skal tilføre politikredsene reel merværdi.

* Ressourcer fra Rigspolitiet til det borgernære politiarbejde i politikredsene – i alt 300 betjente:

Der flyttes ressourcer fra Rigspolitiet til politikredsene, så det borgernære politiarbejde i politikredsene kan styrkes med 300 operative politibetjente.

* Et slankere rigspoliti bidrager til at styrke indsatsen mod den svære kriminalitet:

En stor del af politiets efterforskningsmæssige specialkompetencer, der i dag er placeret i Rigspolitiet, udskilles og forenes i den nye enhed.

* Mere sikker drift af politiets it:

Fusion mellem dele af politiets it-organisation og Statens It. Fusionen skal sikre mere moderne og tidssvarende drift af politiets it-systemer.

* 300 ekstra politibetjente i 2022:

Politiet styrkes ved at uddanne 150 ekstra politistuderende årligt i 2021 og 2022. Det vil sige i alt en stigning på 300 ekstra politibetjente i den samlede politistyrke.

* Modernisering af de nordatlantiske politikredse:

Renovering af bygningsmasse og anskaffelse af nyt materiel, så de fysiske rammer for effektiv, tryghedsskabende politibetjening er til stede.

* Ny enhed mod seksuelle overgreb mod børn i Grønland:

Der oprettes en dedikeret enhed i Grønlands Politi, som skal sikre en bedre håndtering af de børn og unge, som har været udsat for seksuelle overgreb.

* Bedre og mere sikker it-understøttelse:

Der afsættes midler til, at der i flerårsaftaleperioden kan tages helt nødvendige skridt til at modernisere politiets og anklagemyndighedens it.

Kilde: Justitsministeriet.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu