ANNONCE

Sælger du bolig? Nu advarer politiet

2. februar 2020 12:51 | Af: Jon Tolstrup Jensen, jj@newsbreak.dk

En simpel advarsel viser, hvordan indbrudstyve arbejder - og ser alt.

Sælger du bolig? Nu advarer politiet
Politiet advarer nu boligsælgende danskere. Foto: Wavebreakmedia ltd/Scanpix

Indbrudstyve er kendt for at kigge nærmere på potentielle huse, som har deres interesse god tid i forvejen.

Artiklen fortsætter undervideoen.

Men når man gerne vil sælge sit hus og får taget billeder til ens salgsopstilling hos ejendomsmægleren, så er det måske ikke alle, der lige tænker på, at der måske sidder en indbrudstyv ude bagved computerskærmen og også kigger med.

Er du én af dem, der har Ægget eller en Corona stående i stuen og måske en PH-lampe i læsehjørnet, så er det en god idé at fjerne dem, inden fotografen dukker op.

– Det har vi set flere eksempler på, når vi har fået fat i formodede indbrudstyve, der har kørt rundt med, hvad der vel bedst kan betegnes som en bestillingsliste. På listen er typisk en række konkrete adresser, og vi har også set eksempler på, at der ud for hver adresse er oplistet nogle specifikke designermøbler og -lamper, som vi formoder, de anholdte havde planer om at stjæle – hvis vi altså ikke havde fået fat i dem, skriver Østjyllands Politi i et opslag på Facebook.

Fælles for de adresser, der er tonet frem på listerne er, at det alle er huse, der er til salg. Og i de huse har man på billederne kunne se, at der er designermøbler og -lamper – og disse har stået nævnt på listerne.

Man kan dermed sige, at indbrudstyvene bruger de her lister til at skabe et katalog over steder, der er værd at begå indbrud.

– Vi vil derfor råde boligsælgere og ejendomsmæglere til at tænke sig godt om, når der skal tages billeder til boligannoncen. Det er nok næppe sælgers PH-lampe eller Wegner-stol, der er afgørende for, om potentielle købere vil vise interesse for huset. Indbrudstyve derimod kan opfatte det som en åben invitation, forklarer Østjyllands Politi.

Og hermed er opfordringen fra politiet altså videregivet.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu