ANNONCE

Særlig plan for de danske veje

3. juni 2020 08:09 | Af: Newsbreak.dk

Trængselsproblemer skal med i klimahandlingsplan, fastslår transportminister Benny Engelbrecht

Der skal investeres i de danske veje som led i den klimahandlingsplan, regeringen netop har indledt politiske forhandlinger om.

Det fastslår transportminister Benny Engelbrecht (S) over for Licitationen – Byggeriets Dagblad, efter en række partier i Folketinget har efterlyst en ny plan for den danske vejinfrastruktur til at afløse den tidligere fra 2009.

– Det er regeringens ambition, at en fremtidig grøn investeringsplan skal imødegå både trængsels- og klimaproblemer. Det betyder hermed også, at der vil være brug for vejinvesteringer, og at det vil være et element, som vil komme til at indgå i de kommende forhandlinger om en infrastrukturplan med Folketingets øvrige partier, lyder det fra Benny Engelbrecht i en skriftlig kommentar til Licitationen – Byggeriets Dagblad.

Ministeren tilføjer, at det er hans ambition at indgå en bred og langsigtet aftale om en grøn investeringsplan, der kan skabe ro om de kommende års investeringer i infrastrukturen.

I sidste uge indledte Folketingets partier det første forhandlingsmøde med regeringen om en kommende klimahandlingsplan, der skal sænke udledningerne af drivhusgasser med 70 procent inden 2030.

Vejdirektoratet har tidligere meddelt, at der i år vil blive renoveret på forskellige strækningerne rundt om i Danmark i år.

Du kan få overblik over de forskellige renoveringer i galleriet øverst i artiklen.

ANNONCE

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu