ANNONCE

Sag om et-årigs død fortsætter

26. maj 2020 08:14 | Af: Nicklas Skyum Clausen, nc@newsbreak.dk

Midt- og Vestjyllands Politi fortsætter efterforskningen af en kun et år gammel piges død efter et ophold i en gæstedagpleje.

Sag om et-årigs død fortsætter
Den et-årige døde på hospitalet i Skejby efter at være blevet dårlig i dagplejen. Foto: Scanpix

Politiet har flere gange meldt ud, at det ikke tyder på, at der er sket noget strafbart.

Alligevel fortsætter efterforskningen nu af sagen om et-årig piges død i november 2019.

Det skriver Herning Folkeblad.

Den konkrete krog er nu, at politiet har fået udleveret de retsmedicinske erklæringer, som man har manglet for at kunne komme videre i sagen, oplyser efterforskningsleder Tue Nissen til Herning Folkeblad.

Altid mistænkeligt

Når et-årige børn dør, så betragtes det altid som mistænkeligt.

Pigen var i dagpleje hos en såkaldt gæstedagplejer, fordi hendes egen dagplejer ikke var på arbejde.

Den etårige blev i løbet af dagen dårlig, så gæstedagplejeren kontakter alarmcentralen. Pigen hastes til hospitalet i Herning og bliver overført til Aarhus Universitetshospital i Skejby, hvor hun om natten døde.

Samme dag blev berørte parter oplyst om sagen af Herning Kommune, hvor pigens pasningstilbud er.

– Det er en dybt ulykkelig og tragisk sag. Vi har brugt dagen i dag på at få vendt hver en sten for at få afklaret, hvad der er sket i den tid, hvor barnet har været i vores varetægt, sagde dagplejens øverste leder Jørn Thomsen til Herning Folkeblad.

ANNONCE

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu