Salmonella: Bakterien der kan smitte fra meget andet end rå æg

11. maj 2017 14:15 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk

Du har måske haft salmonella uden at vide det. I værste fald kan du dø af bakterien. Men du kan lære at genkende den og undgå at blive ramt af den.

Det er børnelærdom, at der er fare for at blive smittet med salmonella, hvis man spiser rå æg. De fleste af os har nok også opdaget, at danske æg ikke længere er omfattet af den lære mere; de er salmonellafrie, om man koger dem eller ej.

Hvad vi måske ikke alle sammen har lært som små, det er, hvor mange typer af salmonella, der faktisk findes. Det er måske heller ikke os alle sammen, der har helt styr på, hvor mange forskellige typer af madvarer, der faktisk kan smitte med salmonella, hvis ikke vi passer på.

Du kan i galleriet se, hvilke fødevarer, der kan smitte med salmonella. Inden, du klikker videre, kan du her lære mere om selve sygdommen.

Salmonella er en flittig fødevarebakterie

Af fødevarebakterier, der smitter danskere, er salmonellabakterier blandt de mest udbredte. Der findes over 2000 undertyper af bakterien, der overordnet set inddeles i tre hovedtyper, som Sundhed.dk har beskrevet i denne oversigt:

  1. Akut enterokolitis, det vil sige at betændelse i tyndtarm og tyktarm er dominerende. Denne infektion fører til pludselig diaré, hovedpine, mavesmerter og feber
  2. Tyfus, tyfoidfeber, er mest berygtet, men forekommer yderst sjældent i Danmark
  3. Infektionen kan undtagelsesvist føre til blodforgiftning, hvor man får påvirket almentilstand, kulderystelser og svedeture

Kan man dø af det?

Særligt tyfus er frygtet, fordi den kan være dødelig. Generelt kan man godt dø af salmonellaforgiftning, men de fleste smittede slipper dog mere heldigt, hvilket er meget godt. For selvom at antallet af smittede virker til at dale støt og roligt, bliver folk stadig syge med salmonella i Danmark.

Fakta

Undgå smitte med salmonella

Der findes en lang række gode råd, folk anbefales at følge, hvis de vil undgå salmonella (og campylobacter) i deres mad:

1) Vask hænder, når du har rørt ved råt kød. På den måde undgår du at sprede bakterier til færdig med i form af stegt kød, salat eller brød.

2) Hold råt kød adskilt fra stegt – og fra salat og brød. På den måde undgår du at sprede bakterier fra det rå kød og over på færdiglavet mad.

3) Gennemsteg hakket kød og fjerkræ. Kød af den type skal være gennemvarmt. Bakterierne kan sidde inde i varen på hakket kød, mens det på hele stykker kød normalt sidder på overfladen.

4) Har du skåret råt kød? Vask kniv og skærebræt – eller skift det ud. Et godt råd er at bruge mere end ét skærebræt i køkkenet, så råt kød tilberedes for sig og færdiglavet ikke kommer i nærheden heraf.

5) Smid brugt emballage fra råt kød ud. Emballagen, og hertilhørende kødsaft, må ikke komme i nærheden af færdiglavet mad.

6) Når folk griller ude, har de en tendens til at bruge færre køkkenredskaber. Derfor øges risikoen for smitte. Som når du er indenfor skal råt og stegt kød holdes adskilt: TO fade, to grilltænger og hyppige ture forbi håndvasken er her vejen frem.

Kilde: Fødevarestyrelsen.

I 2013 blev der smittet 1130 danskere, det var det laveste tal siden 80’erne. I 2015 blev der registreret 925 syge af salmonella i Danmark. Man skønner i øvrigt, at tallet er noget højere, da folk ikke altid går til lægen, når de er smittet.

Bliver du ramt af salmonella, vil du formentlig opleve diarré, mavesmerter, feber og hovedpine. Du vil måske også få kvalme og kaste op. Bakterien kan blive hængene i kroppen i alt fra nogle dage til flere uger. Det afhænger af den type, du er ramt af.

Hvis du har mistanke om, at du er smittet, kan du tænke tilbage på de seneste par døgn. Typisk går der 12-48 timer, fra man bliver forgiftet, til man bliver syg.

Behandling

Hvis du oplever mange symptomer eller har været syg mere end nogle dage, bør du søge læge. Lægen kan anmelde det til embedslægen, hvis det skønnes, at du er blevet syg af at spise en bestemt fødevare.

Embedslægen har overblik over, om andre mennesker i din by eller kommune også er syge, og på den måde kan man i værste fald opdage en mulig fælles smittekilde.

Fakta

Bakterier

Ordet bakterie kommer af græsk, bakterion ‘lille stav’, dim. af bakteria, beslægt. med baktron ‘stav’.

Bakterier findes i meget stort antal overalt i naturen, i vand, jord og luft, på og i planter, dyr og mennesker.

I de øverste få centimeter af havemuld findes der fx 10-12 mio. bakterier pr. gram jord. Omtrent den samme tæthed af bakterier findes i spyt, og i menneskers og dyrs afføring er der omkring 100 mia. bakterier pr. gram. I naturen kan bakterier blive så talrige, at de fx kan ses som overtræk på bunden af søer og bugter, det såkaldte liglagen, eller som røde eller grønne belægninger på rådnende materiale i strandsøer. Bakterier kan også ses som belægninger i halsen ved halsbetændelse.

De fleste bakterier er normalt uskadelige, men der findes en lang række vigtige sygdomsfremkaldende bakterier for dyr og mennesker og enkelte for planter. Fx kan nævnes Salmonella typhi, som giver tyfus, Pasteurella pestis, som giver pest, og Vibrio cholerae, som giver kolera.

I jord og i vand medvirker bakterier til at nedbryde organisk materiale, og de kan nedbryde en lang række spildprodukter hidrørende fra menneskets aktiviteter i fx rensningsanlæg og på lossepladser. Visse bakterier kan binde luftens kvælstof og omdanne det til kvælstofforbindelser, som derefter kan optages og udnyttes af planter.

I søer og have kan bakterier spille en stor rolle som første led i fødenet. De planktoniske, heterotrofe bakterier lever hovedsagelig af opløst organisk stof, og de ædes især af flagellater, som ædes af andre større organismer, og via fx vandlopper kan fødenettet ende i fisk. Bakterieantallet i havvand er gennemsnitlig 1 mio. pr. ml, og bakterier kan udgøre en stor del af biomassen i de frie vandmasser, op til 20% af fytoplanktonbiomassen.

Visse bakterier forekommer i fødevarer, og bakterier benyttes industrielt til fremstilling af fx mælkeprodukter, eddike og antibiotika. Vha. gensplejsningsteknik kan der indsættes gener for nye egenskaber i bakterier, som derved kan danne bestemte stoffer i store mængder, fx enzymer.

Kilde: Den Store Danske.

Bliver du syg af bakterien, er der en god chance for, at du kommer i væskeunderskud. Det er derfor vigtigt at drikke godt med vand og ellers sørge for ikke at smitte andre, mens man er syg.

Er du salmonella-forgiftet er det derfor, mere end nogensinde, vigtigt at vaske hænder efter toiletbesøg og før madlavning. Voksne mennesker skal holde sig fra læskedrikke og egentlig bare drikke masser af vand.

Kilder: 

Fødevarestyrelsen.

Sundhed.dk.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu