ANNONCE

Sammenhæng? Død mand i lejlighed og gadeskyderi

28. marts 2020 17:20 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

Politiet udelukker ikke, de to voldsomme sager har relation.

Fredag aften fik Københavns Politi anmeldelse om skud på Gadelandet i Husum.

Da Newsbreak.dk på det tidspunkt talte med vagtchefen ved Københavns Politi kunne han ikke bekræfte, der rent faktisk var affyret skud.

Artiklen fortsætter under videoen

Lørdag morgen havde det billede ændret sig.

– Vi kan bekræfte, at det er tale om en skudepisode, sagde Henrik Stormer, vagtchef ved Københavns Politi, tidligt lørdag til Newsbreak.dk.

En mand blev truffet på stedet fredag aften, og han var tydeligt såret – ramt af skud. Han var dog uden for livsfare.

Lørdag formiddag kunne Newsbreak.dk også fortælle, at der var fundet en død mand i en lejlighed på Tinghøjvej i Søborg. Det dødsfald blev efterforsket som mistænkeligt – og nu skriver Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse, der kan være en sammenhæng mellem de to sager.

Politiet blev tilkaldt klokken 00.30. I en lejlighed blev der fundet en 24-årig mand. Død.

– Vi er der lige nu, men derudover får du ikke mere ud af mig, sagde Lars Guldborg, vagtchef ved Københavns Vestegns Politi ved 10-tiden til Newsbreak.dk.

“Dødsfaldet var mistænkeligt og siden har politiet efterforsket sagen. Københavns Vestegns Politi kan ikke udelukke, at der er forbindelse mellem sagen om det mistænkelige dødsfald og et skyderi tidligere fredag aften i Brønshøj. Dette undersøges nu sammen med Københavns Politi”, står der i pressemeddelelsen.

Derudover har politiet ikke yderligere kommentarer til de to sager.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu