Sikkert sankthans-bål: Her er reglerne du skal kende før du tænder

23. juni 2017 13:18 | Af: Ritzau Fokus

Dit sankthans-bål må blandt andet ikke tændes med brandfarlige væsker som benzin eller sprit. Få de vigtigste regler her.

Del:

Når du tænder dit sankthans-bål, så husk, at det kun er heksen, som skal brændes af sankthansaften. Ikke hverken stråtækte huse, marker eller andet let antændeligt.

Alligevel går det til tider galt, når vi samles om det traditionsrige sankthans-bål og synger midsommervisen “Vi elsker vort land”.

I galleriet her over kan du læse gode råd til, hvordan du får en sikker sankthans efter alle bogens regler uden at du får problemer med dit sankhtans-bål.

Sankthans-bål

Cand.mag. Gitte Kjær, der selv har en blandet historisk/etnologisk baggrund, beretter i bogen “Sankt Hans – Glædens fest (Strandberg)”, at rødderne til vor festligholdelse af sankthans går helt tilbage til hedensk tid.

Hun har sporet midsommerbålet til en romersk hyrdefest ved navn palilia, ved hvilken der den 21. april blev tændt bål for at holde ulvene borte og drive sygdomme væk fra kvæget. Vidnesbyrd er først sporet hos en vis afrikansk biskop ved navn Fulgentius i begyndelsen af 500-tallet.

Her hos os er det i Olaus Magnus’ krønike vi finder noget om maj-festen i 1500-tallet, hvor man 30. april tændte såkaldte Valborgsblus. Første gang, at netop sankthans forbandtes med heksetroen var da en vis Abelone Ipsen blev indstævnet for Aalborg Byting 1619.

Hvorfor hun blev indstævnet: Jo, en anden kvinde, Anne Andersdatter, havde sankthansaften mødte Abelone uden hat, forklædeløs, men det værste var, at Apelone havde lovet hende “en diuffels færd”. Det er Gitte Kjærs fortjeneste som den første at have påpeget forbindelse mellem to traditioner: Den om hekseforfølgelse og den om bålbrænding.

Derfor er det en folkefest

Vil du vide mere om traditionerne omkring sankthans? Så skal du læse med i denne artikel på Newsbreak.dk – Sankt Hans: Religion, bål, hekse og fest.

Her får du forklaringen på, hvorfor det hedder sankthans, samt andre gode relevante oplysninger om den folkefest, hvor en stor del af Danmark tænder sankthans-bål og brænder hekse af.

Kilder: Advodan og Beredskabsstyrelsen

Fakta

Midsommervisen: Vi elsker vort land

“Vi elsker vort land”, skrevet af Holger Drachmann i 1885. Melodien er skrevet af Peter Erasmus Lange-Müller, også i 1885. Sangen blev skrevet til eventyrspillet Der var engang, som blev opsat på Det Kongelige Teater i 1887.

Mange kender formentlig først og fremmest Shu-bi-duas coverversion af sangen, der var med på albummet Shu-bi-dua 7 i 1980. Denne udgave synges ofte sammen med, eller sågar i stedet for den oprindelige version.

De første tre vers er siden starten af det 20. århundrede blevet sunget ved fejringen af Sankthans ved midsommer, 23. juni.

Vi elsker vort land
Tekst: Holger Drachmann, 1885
Melodi: P. E. Lange-Müller, 1885

Vi elsker vort land,
når den signede jul
tænder stjernen i træet med glans i hvert øje,
når om våren hver fugl
over mark under strand
lader stemmen til hilsende triller sig bøje:
vi synger din lov over vej, over gade,
vi kranser dit navn, når vor høst er i lade,
men den skønneste krans
bli’r dog din, sankte Hans,
den er bunden af sommerens hjerter så varme, så glade,
– men den skønneste krans
bli’r dog din, sankte Hans,
den er bunden af sommerens hjerter så varme, så glade.

Vi elsker vort land,
men ved midsommer mest,
når hver sky over marken velsignelsen sender,
når af blomster er flest,
og når kvæget i spand
giver rigeligst gave til flittige hænder;
når ikke vi pløjer og harver og tromler,
når koen sin middag i kløveren gumler:
da går ungdom til dans
på dit bud sankte Hans!
ret som føllet og lammet, der frit over engen sig tumler,
– da går ungdom til dans
på dit bud sankte Hans!
ret som føllet og lammet, der frit over engen sig tumler.

Vi elsker vort land,
og med sværdet i hånd
skal hver udenvælts fjende beredte os kende,
men mod ufredens ånd
over mark, under strand
vil vi bålet på fædrenes gravhøje tænde:
hver by har sin heks, og hvert sogn sine trolde,
dem vil vi fra livet med glædesblus holde,
vi vil fred her til lands,
sankte Hans, sankte Hans!
den kan vindes, hvor hjerterne aldrig bli’r tvivlende kolde,
– vi vil fred her til lands,
sankte Hans, sankte Hans!
den kan vindes, hvor hjerterne aldrig bli’r tvivlende kolde.

Og så det fjerde vers, som vi faktisk aldrig synger:

Vi elsker vort land,
og vi hilser den drot,
som har prøvet og valgt sig den rette fyrstinde:
på hans eventyr-slot
kan hver kvinde, hver mand
et eksempel for livet i kærlighed finde!
Lad tiderne ældes, lad farverne blegne,
et minde vi vil dog i hjertet os tegne:
fra sagnrige nord
gaar en glans over jord –
Det er genskær af vidunderlandets fortryllende enge,
– fra sagnrige nord
gaar en glans over jord –
Det er genskær af vidunderlandets fortryllende enge!

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu