ANNONCE

Satte ild til egen lejlighed: Her er dommen

24. september 2019 18:07 | Af: Jon Tolstrup Jensen, jj@newsbreak.dk

En kvinde er dømt for at starte en brand i sin egen lejlighed i Aarhus.

En 33-årig kvinde blev tirsdag idømt behandling på en psykiatrisk afdeling. Det sker efter, at hun er blevet kendt skyldig i at have sat ild til sin egen lejlighed.

Det sker efter en episode den 18. marts i år, hvor kvinden fylde sengetøj og andre genstande ned i en boks, som hun efterfølgende satte ild til.

Artiklen fortsætter under videoen.

Det betød, at der opstod en meter høje flammer inde i lejlighedens stue. Politiet og brandvæsenet blev alarmeret og det lykkedes at slukke branden. Og da politiet og brandvæsenet kom fandt de den 33-årige kvinde, som boede i lejligheden. Her opførte hun sig underlig og havde en mistænkelig adfærd.

Hun erkendte hurtigt, at hun selv havde forårsaget branden og blev derfor anholdt og sigtet.

– Branden nåede heldigvis ikke at brede sig, men det er selvsagt en alvorlig og farlig sag at sætte ild til flere genstande inde i en bygning, hvor der bor flere mennesker. Ud fra den mentalerklæring, der er udarbejdet på den 33-årige, er jeg tilfreds med, at hun blev idømt en behandlingsdom, så hun nu skal i et længere psykiatrisk behandlingsforløb i stedet for at skulle i fængsel”, siger anklageren Peter Mathiasen, der er tilfreds med udfaldet af sagen.

Kvinden modtog dommen og blev kørt direkte på den psykiatriske afdeling af politiet.

Sagen kort

Tilbage i marts i forbindelse med en brand i en lejlighed beliggende i opgangen Aldersrovej 17 i det nordlige Aarhus har Østjyllands Politi anholdt beboeren.

Der er tale om en dengang 32-årig, og politiet har sigtet vedkommende for selv at sætte ild til sin lejlighed, skriver politikredsen på Twitter.

Ved indsatsen blev det hurtigt konstateret, at branden var påsat, hvorfor mistanken rettedes mod beboeren.

Ingen er kommet til skade i forbindelse med branden, og ingen øvrige lejemål har været evakueret.

Politiet skriver, at branden udelukkende begrænsede sig til selve lejligheden, hvor den dengang 32-årige bor.

Ifølge oversigten med alarmudkald, Odin, modtog Østjyllands Brandvæsen alarmopkald om branden klokken 19.30.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu