Disse vigtige tilbud dumper ind i din eboks: Det kan redde dit liv

2. oktober 2018 13:10 | Af: Nicklas Skyum Clausen, nc@newsbreak.dk

I Danmark findes der tre nationale screeningsprogrammer, der skal fange nogle af de hyppigste og farligste former for kræft på et tidligt stadie - bliv klogere på dem her.

Disse vigtige tilbud dumper ind i din eboks: Det kan redde dit liv
Hold øje med din eboks, når du når den alder, hvor du er i målgruppen for at få en screening for kræft. (Foto: Scanpix)

Kræft er, bliver og vil nok være ved med at være en af de ting, allerflest danskere dør af. Men jo tidligere kræft opdages, jo større er chancen for at overleve den forfærdelige sygdom. Derfor bliver man i Danmark inviteret til screening for kræft.

Tre forskellige kræftformer bliver man i en bestemt alder – og i to af tilfældene med et bestemt køn – inviteret til screening for. Der er tale om brystkræft og livmoderhalskræft for kvinder, mens begge køn tilbydes en screening for kræft i tarmene.

Da det er vidt forskelligt i hvilken alder, de forskelle typer af kræft er mest udbredte, er det derfor også forskelligt, hvornår man tilbydes den nationale screening for kræft.

Hos Region Midtjylland har man lavet en oversigt, over hvornår man tilbydes de forskellige screeninger – og vi har samlet det i et let overblik herunder:

Hvornår skal jeg til screening for brystkræft?

Kvinder mellem 50 og 69 år bliver hvert andet år inviteret til mammografiundersøgelse, der er en screening for kræft.

Mammografiundersøgelsen nedsætter ikke risikoen for brystkræft, men kan afsløre kræft i en tidlig fase – det vil sige på et tidspunkt, hvor kvinden ikke har symptomer, og hvor risikoen for, at sygdommen har spredt sig, er mindre. Derved øges muligheden for helbredelse.

Hvornår skal jeg til screening for livmoderhalskræft?

Kvinder i alderen 23-64 år bliver inviteret til screeningsundersøgelse for livmoderhalskræft.

Undersøgelsen bliver tilbud kvinder hvert 3. år i alderen 23-49 år og hvert 5. år i alderen 50-64 år.

Screening for kræft i livmoderhalsen kan afsløre forstadier til livmoderhalskræft (celleforandringer). Forstadier til livmoderhalskræft giver ikke nogen symptomer og bliver derfor kun opdaget ved at få foretaget en celleprøve fra livmoderhalsen ved en gynækologisk undersøgelse. Svære celleforandringer/forstadier kan behandles, så man ikke udvikler kræft.

Hvornår skal jeg til screening for tarmkræft?

Alle borgere i alderen 50 til 74 år bliver tilbudt en screening for kræft i tarmene hvert 2. år.

Man får sendt et brev med prøvesæt og information om undersøgelsen, og herefter skal man selv tage prøven og sende den til laboratoriet. 

Formålet med screening for kræft i tarmene er at konstatere tarmkræft i et tidligt stadie, så der kan iværksættes tidlig behandling. Tidlig behandling kan betyde mere skånsom behandling og bedre overlevelse. Formålet er også at konstatere og fjerne polypper i tarmen, som i nogle tilfælde vil udvikle sig til tarmkræft.

Fakta

Symptomer du skal være opmærksom på

Der findes mange former for kræft og derfor er det ikke muligt at angive nogle helt eksakte symptomer, der dækker alle kræftformer bredt.

Vil du vide mere om symptomerne for de forskellige kræftformer, så gå ind under dem her:

Symptomer på Analkræft (endetarmsåbningen)

Symptomer på binyrebarkkræft

Binyremarvkræft

Symptomer på kræft i blæren

Bløddelssarkomer

Brystkræft-symptomer

Symptomer på brystkræft hos mænd

Symptomer på Bugspytkirtelkræft

Symptomer på Endetarmskræft

Galdeblære- og galdegangskræft

Symptomer på Hjernetumorer

Hodgkin lymfom

Hoved-halskræft

Symptomer på Hudkræft

Symptomer på knoglemarvskræft (myelomatose)

Symptomer på Leukæmi (blodkræft)

Leverkræft

Livmoderhalskræft

Livmoderkræft

Lungehindekræft (mesoteliom)

Symptomer på lungekræft

Lymfekræft (Hodgkin og Non-Hodgkin lymfom)

Lymfekræft i huden (hudlymfom)

Læbekræft

Mavekræft (kræft i mavesækken)

Modermærkekræft

Mundhulekræft

Myelodysplastisk syndrom (MDS)

Nyrekræft

Næse- og bihulekræft

Symptomer på peniskræft

Symptomer på Prostatakræft – kræft i blærehalskirtlen

Kræft i skeden

Skjoldbruskkirtelkræft

Spiserørskræft

Symptomer på spytkirtelkræft

Symptomer på Strubekræft

Kræft i svælget

Symptomer på Tarmkræft

Testikelkræft

Symptomer på Tyndtarmskræft (kræft i tolvfingertarmen)

Urinrørskræft

Symptomer på Æggestokkræft

Symptomer på Kræft i øjnene

Screening for kræft

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu