SD-kort flød på gaden: Gemte på drabsfotos

10. oktober 2019 22:47 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk

Nu er en mand anholdt i sagen.

SD-kort flød på gaden: Gemte på drabsfotos
Politiet er taknemmelige for, at kvinden kontaktede dem. Genrefoto.
Del:

En kvinde i byen Anchorage var nysgerrig, da hun fandt et SD-kort i nærheden af et lokalt supermarked. Særligt fordi der sad en seddel på kortet, hvorpå der blandt andet var skrevet “mord.”

The Washington Post. skriver, at kvinden valgte at undersøge indholdet af SD-kortet, og her opdagede hun, at sedlen beskrev indholdet alt for korrekt.

Artiklen fortsætter under videoen 

Der var både billeder og video på kortet, og det materiale har ført til, at 48-årige Brian Steven Smith er blevet anholdt, sigtet for drab.

Ifølge politiet i Anchorage er Brian Steven Smith mistænkt for at tæske og kvæle en uidentificeret kvinde på et hotelværelse tilbage i september. Han er også mistænkt for at have efterladt liget ved en motorvej syd for Anchorage.

– Vi havde ikke opklaret sagen så hurtigt, hvis ikke det var fordi, vi hørte fra borgeren, siger MJ Thim, talsperson for politiet, ifølge Washington Post til KTVA.

Detaljerede billeder

Brian Steven Smith blev anholdt tirsdag og sigtet for drabet. Han var i retten onsdag, hvor han blev varetægtsfængslet.

Politiet blev kontaktet af kvinden 30 september. Herefter kunne betjente ved selvsyn konstatere, at der på hukommelseskortet lå 39 billeder og 12 videoer, der alle viste dele af drabet på kvinden.

Ifølge Washington Post var optagelserne meget detaljerede.

De viste blandt andet, at manden på optagelsen lo, mens han kvalte kvinden, og at kvinden kæmpede imod, da hun blev dræbt.

Washington Post skriver, at billedmaterialet ikke kun viste drabet. Det viste også, hvordan gerningsmanden fjernede liget fra hotelværelset.

Politiet på sagen

For politiet blev det første spørgsmål, man søgte svar på, om det overhovedet var et rigtigt drab, der blev vist på hukommelseskortetet.

To dage efter, at politiet blev bekendt med sagen, blev der fundet et lig ved en motorvej syd for byen, og politiet er sikre på, at liget er kvinden på optagelserne.

Herefter fulgte en drabsefterforskning, hvor politiet blandt andet har placeret Brian Steven Smith på hotellet i den periode, billederne er taget.

Der er flere andre spor, der peger på, at Brian Steven Smith er gerningsmanden. Han ejer en bil af den type, gerningsmanden kørte liget væk fra hotellet i, og hans telefon er også blevet brugt i nærheden af det sted, liget blev efterladt.

Det er uvist, om Brian Steven Smith har tilstået, eller om han nægter sig skyldig. Han blev varetægtsfængslet efter mødet med dommeren i denne uge.

I mellemtiden har politiet udsendt en tak til den kvinde, der fik sagen til at rulle.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu