ANNONCE
Heidis 17-årige datter var lørdag mellem 19.30 og 20 ude at gå med familiens hund, Pepsi. På en sti bag ved Spinderihallerne i Vejle kom 6-7 unge mænd og to kvinder i mod hende. En mand havde en kamphund (muskelhund) i snor.
– Min datter trak ud til siden af stien. Manden med kamphunden siger: “Tag den – Tag den” og så går den til angreb på vores hund, fortæller Heidi Gerda Deeken Vinther til Newsbreak.dk.
– Min datter falder ned på knæ og græder, fordi vores hund ikke kan gå efter bid og den bløder, tilføjer datterens mor.
De 6-7 mænd og to kvinder gik blot fra stedet som om intet var hændt.
Hunden, der blev bidt, måtte bæres hjem. Den ville ikke spise og havde mange smerter. Derfor blev den søndag morgen bragt til dyrlæge, hvor den blev syet og fik smertestillende medicin.
Heidi Gerda Deeken Vinther har meldt sagen til politiet, men de kan på nuværende tidspunkt ikke hjælpe.
Manden med kamphunden var iført en hættetrøje og havde en hanekam. Heidi Gerda Deeken Vinther beskriver hunden som mellem en mastiff og en amstaff og den var mørkebrun.
Har du set noget ved Spinderihallerne lørdag aften mellem klokken 19.30 og 20, så hører Heidi Gerda Deeken Vinther gerne nærmere på 2034 0711.
ANNONCE