Se billederne: Uhyggelig knivrøver efterlyses

18. september 2018 14:36 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

Der er muligvis mere end en gerningsmand.

Syd- og Sønderjyllands Politi efterlyser nu med billede en gerningsmand, der med kniv røvede en kiosk i Holsted.

Røveriet skete tirsdag 11. september 2018 klokken cirka 20.55 i Stationskiosken, Storegade 40

Ved forsøget på røveri truede den ukendte gerningsmand personalet med en kniv.

Gerningsmanden beskrives som:

  • Mand
  • Spinkel til almindelig af bygning
  • Iført mørkeblå trøje med hvid lynlås foran i hele trøjens længde og hvidt logo på venstre side af brystet
  • Iført mørke bukser med hvidt logo på venstre lår
  • Iført mørke sko
  • Var maskeret med en sort maske med huller til øjnene

Samme dag klokken cirka 17.00 observerede flere vidner tre mistænkelige personer nær Stationskiosken.

Vidner har forklaret, at to af personerne sad på bænken foran graverkontoret.

Signalement (enslydende) af de to personer på bænken:

  • Mænd
  • 18 – 25 år
  • Cirka 170 centimeter høje
  • Spinkle til almindelige af bygning
  • Iført mørke trøjer/jakker med hætte
  • Iført mørke bukser

Signalement af person på parkeringspladsen. Den tredje person stod ved indkørslen til kioskens parkeringsplads:

  • Mand
  • 18 – 25 år
  • Cirka 170 centimeter høj
  • Spinkel til almindelig af bygning
  • Havde muligvis blondt hår
  • Var iført mørkegrå/blå heldragt/kedeldragt, muligvis vinterudgaven af en såkaldt Thyborønhabit.

De tre personer forsvandt via parkeringspladsen bag kiosken og videre via kirkegården.

“Syd- og Sønderjyllands Politi skal understrege, at de tre personer, som blev observeret nær butikken, muligvis ikke har noget med røveriforsøget at gøre. Men politiet vil alligevel gerne i kontakt med dem”, står der i pressemeddelelsen.

Hvis du mener at genkende gerningsmanden, de tre mistænkelige personer eller har andre informationer i sagen, så kontakt politiet på telefonnummer 114.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu