ANNONCE

Se listen: De mest børnevenlige hunderacer

6. december 2020 12:50 | Af: Jeppe Bjerre Trans, jt@newsbreak.dk

Det er vigtigt at vælge den rigtige hunderacer som familiehund - især hvis du har mindre børn.

Et nyt firbenet familiemedlem står sikkert højt på listen over juleønsker hos mange danske børn.

Hvis man ønsker at udvide familien med en hund, bør man dog sætte sig grundigt ind i, hvilke racer der er de mest velegnede – især, hvis man har mindre børn.

Det skriver det amerikanske magasin, Reader’s Digest.

Dyrlæge Anni Schrøder har således tidligere fortalt til Ritzau, at det godt kan gå galt mellem børn og hund.

– Når de er under 11 år, så går det nogle gange lidt hurtigt for børn, og det er ikke altid, de tænker over, at de bliver lidt ondskabsfulde, siger hun og tilføjer:

– Børnene er heller ikke så høje, så hvis der sker noget, og hunden siger fra, så sker det i ansigtet på børnene.

Det er derfor vigtigt, at man vælger en hund med det rette temperament.

I galleriet ovenfor kan du se, hvilke hunderacer der er mest børnevenlige.

Den største fejlkilde

Det er yderst vigtigt at have gjort sig grundige overvejelser om, hvilken hunderace man ønsker at tage ind i sin familie, for hunde er meget forskellige.

Særligt skal du tænke over, hvad hundene originalt er opdrættet til at skulle. Nogle har skulle være jagthunde, andre hyrdehunde og det har givet dem specielle personlighedstræk, som du skal overveje, om de passer ind i jeres familie.

– Mine 20 års erfaring har vist mig, at der er mange, som kunne være glimrende hundeejere, men bliver det ikke, fordi de har skudt over evne i forhold til valget af hunderace, sagde adfærdskonsulenten ved Dansk Kennel Klub tidligere til Newsbreak.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu