ANNONCE

Se listen: Disse dødelige sygdomme er forsvundet

28. september 2020 09:52 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk

Hvornår er en farlig sygdom officielt væk? Når den ikke findes i mennesker, men stadig er frosset ned et sted?

Tænk, hvis vi stod op i morgen, og coronavirus covid-19 bare var væk. Forsvundet fra jordens overflade, og alt igen kunne blive som før.

Det kommer formentlig ikke til at ske, men ser man tilbage i tiden, og i galleriet til denne artikel, kan man se, at noget lignende før er sket før i tiden.

BBC skriver, at nogle sygdomme forsvinder, efter at have hærget blandt mennesker, fordi de godt kan smitte mennesker uden samtidig at bruge mennesker som vært.

Ifølge BBC er covid-19 desværre en sygdom af den type, der i dag bruger mennesket som vært, og det betyder, at sygdommen bliver meget, meget svær at komme af med.

Kan man hjælpe?

Mens vi venter på vaccinen, eller et mirakel, overvejer verdens eksperter forskellige måder at komme covid-19 til livs på.

BBC skriver, at en af overvejelserne går på at hjælpe covid-19 med at udvikle sig så meget, at den til sidst slet ikke kan smitte mennesker, hvilket, ifølge BBC, er sket før med andre farlige sygdomme.

Ét er dog teori. Noget andet er praksis, og Ian Lipkin, ekspert i sygdomme, siger til BBC, at det til syvende og sidst er svært at argumentere for, at en sygdom er blevet udryddet, uanset hvor lidt den så har smittet i en årrække.

Han fortæller, at virus kan gemme sig mange steder, og han fortæller, at den farlige sygdom kopper som sådan stadig findes, frosset ned af videnskaben.

Men hvorfor forsvinder nogle sygdomme bare fra jordens overflade?

Sarah Cobey, ekspert i sygdomme, siger til BBC, at vi nogle gange bare er heldige. Heldet kommer blandt andet af timing, behandling og virussets egen udvikling, men selvom held spiller en rolle, er Sarah Cobey tilhænger af, at menneskeheden lægger flere kræfter i at udrydde visse sygdomme så godt, som vi overhovedet kan, så vi kan bruge flere kræfter på at overleve dem, der ikke bare sådan forsvinder.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu