ANNONCE

Se myndighedernes råd til at undgå coronavirus

6. marts 2020 11:44 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk

Coronavirus er i udbrud. Det får flere og flere konsekvenser.

Danske myndigheder opfordrer til at aflyse alle arrangementer over 1000 mennesker på grund af coronavirus. Det oplyser statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde.

– Vi udsender nye anbefalinger om større arrangementer. Vi opfordrer arangeører til at udskyde eller aflyse alle arrangementer med over 1000 deltagere, siger statsminister Mette Frederiksen (S).

Artiklen fortsætter under videoen. 

Beslutningen er truffet for at gøre så meget som muligt for at undgå, at coronavirus covid-19 når at sprede sig alt for meget i det danske samfund.

Det betyder også, at alle borgere fra nu af opfordres til at sætte sig særligt ind i, hvor de skal hen, hvis de planlægger en rejse.

– Alle med planlagt eller overvejet rejseaktivitet skal holde øje med rejsevejledningerne. De kan ændre sig fra dag til dag, siger statsminister Mette Frederiksen (S).

På pressemødet opdaterede Mette Frederiksen også status på, hvor mange smittede der er konstateret den 6. marts 2020.

– Vi har i talende stund 21 bekræftede tilfælde i Danmark og to på Færøerne. Det er vurderingen, at der vil komme flere til, siger statsminister Mette Frederiksen (S) om coronavirus i Danmark.

Du kan i galleriet til denne artikel se, hvad myndigheder anbefaler at man gør, og holder sig fra at gøre, for at undgå coronavirus.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu