ANNONCE

Se videoen: Røgkanon skræmte tyve væk

17. november 2020 10:47 | Af: Majken Munk Nielsen, mn@newsbreak.dk

To tyve stak halen mellem benene, da en røgkanon gik af under deres tyveriforsøg.

Natten til tirsdag forsøgte to personer at bryde ind på beværtningen Bondestuen i Odense.

Se flere billeder hos Local Eyes

Men det gik ikke helt som planlagt.

Det skriver Fyens Stiftstidende.

To 44-årige havde natten til tirsdag bestemt sig for at kigge lidt nærmere på den lukkede beværtning på Søndre Boulevard, men de fik hurtigt tankerne fra det, da de havde smadret en rude ind til Bondestuen.

Straks gik alarmen og røgkanon af.

Det fik tyvene til at stikke af, men det havde en borger bemærket og var vaks til at få kontaktet politiet.

– De forsøgte at flygte på henholdsvis cykel og til fods, men vi fangede dem hurtigt, siger vagtchef Milan Holck Nielsen til lokalmediet.

Se de to tyves mislykkede tyveriforsøg i videoen ovenfor.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu