Sebastian fylder 70: Et trip sendte ham på sporet

19. december 2019 07:18 | Af: Ritzau Fokus

Et musikalsk lyn slog ned i sangeren Sebastian, da han var 15 år. Siden har han ikke set sig tilbage.

Sebastian fylder 70: Et trip sendte ham på sporet
Sebastian aka Knud Christensen, fylder 70 år. Foto: Scanpix

Hvis man kan tale om at få sit livs kald, skete det i løbet af et par sekunder for den danske sanger og sangskriver Sebastian, da han var 15 år gammel.

(Artiklen fortsætter under videoen)

Året var 1964, og Knud Grabow Christensen, som han egentlig hedder, kom gående ned igennem Københavns gader, da lyden af en sang strømmede ud fra et vindue og fangede hans øre.

Det var The Rolling Stones-singlen “It’s All Over Now”, og Knud Grabow Christensen havde aldrig hørt noget lignende. Han stoppede midt på gaden.

– Da jeg hørte det nummer, sagde jeg i løbet af to-tre sekunder til mig selv: “Det der, det skal jeg lave”, fortæller den danske sanger, som torsdag fylder 70 år.

Og sådan blev det.

Kendt af de fleste

Siden 1971 har Knud Grabow Christensen under kunstnernavnet Sebastian udgivet over 30 albummer, spillet mere end 1000 koncerter og solgt over to millioner plader.

De fleste danskere kender ham for sange som “Fuld af nattens stjerner”, “Romeo” og “Du er ikke alene”, og Knud Grabow Christensen sender fortsat ny musik på gaden – senest med albummet “Hun nåede at klappe hunden” fra 2019.

Hans kærlighed til musikken blev kickstartet med “It’s All Over Now” i 1964, men det var, da han samme år begyndte på den nordsjællandske kostskole Asserbohus, at han for alvor fik øjnene op for pop- og rockmusikken.

Når han gik ned ad kostskolens gange, strømmede der musik ud fra værelserne.

Der blev spillet Little Richard, Elvis, The Beatles, The Rolling Stones og Donavan, og Knud Grabow Christensen blev så opsat på selv at lære at spille, at han kom med i flere af kostskolens mere eller mindre primitive orkestre.

Han spillede lidt lilletromme og begyndte også at synge, og en dag mødte han kostskoleeleven Thomas, som havde en akustisk guitar, og Knud Grabow Christensen begyndte at lure på ham.

– Thomas kunne lidt akkorder, og sammen begyndte vi at kigge i musikblade som blandt andet Vi Unge, hvor der var billeder af The Beatles og andre bands, så vi kunne se, hvordan guitaristen holdt fingrene på guitaren.

– På den måde lærte jeg lidt efter lidt at spille, siger han.

På Valby Station

Da Knud Grabow Christensen efter tre år på Asserbohus Kostskole var færdig som kostskoleelev, dannede han en duo med kammeraten Thomas, og de begyndte at tage rundt i landet og optræde til amatørkonkurrencer.

Det foregik ved, at de mødtes med en gruppe andre håbefulde artister på Valby Station, hvor en arrangør havde skaffet en bus, der fragtede dem ud til landets kroer for at optræde.

På kroerne var det gæsterne, der bestemte, hvilken kunstner de bedst kunne lide, og Knud og Thomas måtte altid tage til takke med en andenplads i konkurrencen efter pigen, der fortalte frække vittigheder.

Men da de to drenge havde rejst rundt med bussen i et års tid, var de blevet så gode til at spille, at de fik tilbudt en pladekontrakt.

Desværre gik det dog i vasken.

Ego-trip

Den morgen, de skulle i studiet for første gang, rejste Thomas til Nepal på det helt store trip, og Knud Grabow Christensen måtte ringe til pladeselskabet og sige, at de ikke kom.

I stedet besluttede han sig for at fortsætte med musikken på egen hånd, og i de efterfølgende år spillede han rundt omkring i København på gaden og på forskellige værtshuse – ofte for en øl og en ostemad.

– Jeg har virkelig spillet på alle mulige og umulige steder. Jeg spillede endda på galopbanen ud igennem mikrofonen fra tårnet.

– Men det gjorde, at jeg var ret sikker som performer, da jeg skulle lave mine første plader, fordi jeg havde prøvet alt muligt, siger han.

Da Knud Grabow Christensen først begyndte at optræde, sang han på engelsk, og i 1971 udkom han med debutalbummet “The Goddess”.

Men han fandt hurtigt ud af, at han ikke skulle synge på engelsk. Han havde ingen ambitioner om at bryde igennem i udlandet, og hans publikum var dansk.

Så i starten af 1970’erne satte han sig i sin lejlighed i København og skrev sange som “Når lyset bryder frem” og “Hvis du tror du er noget”, som kom med på hans andet album, “Den store flugt”, fra 1972.

Pladen endte med at blive en af 70’ernes største danske pladesucceser og Knud Grabow Christensens helt store gennembrud.

Et ekstra 0

I begyndelsen mærkede han succesen meget konkret.

I stedet for at få 20 kroner for at spille, fik han nu 200 kroner, og på den måde fik han råd til at rejse rundt i landet og optræde. Pludselig vidste folk i Aalborg og Kolding også, hvem han var.

– Det blev en god skole for mig at rejse rundt i landet, fordi jeg ret hurtigt lærte at spille i alle mulige situationer og skabe den meget direkte kontakt med publikum, siger han.

I de første år var Sebastians tekster præget af temaer som ensomhed, eventyr og udfordringen med at finde sig selv i verden. Nogle sange var politiske, men altid poetiske på samme tid.

I årene efter gennembruddet med “Den store flugt” udgav Knud Grabow Christensen et album om året fra 1971 til 1993 – heriblandt “Måske ku’ vi”, “Tiderne skifter” og “Stjerne til støv”, som blev hans største pladesucces.

I slutningen af 1980’erne begyndte han også at arbejde som musicalkomponist først for Folketeatret, hvor han blandt andet stod bag “Skatteøen”.

Senere skrev han musik til “Cyrano”, “Aladdin” og “Hans Christian Andersen” for Gladsaxe Teater i 1990’erne, og fra 1999 kom han med i teatergruppen Mastodonterne, hvor han instruerede og skrev musik til musicals som “Ronja Røverdatter”, “Pippi Langstrømpe”, “Klokkeren fra Notre Dame” og “Hodja fra Pjort”.

En slags kald

Knud Grabow Christensen har holdt meget af at lave teaterforestillinger sideløbende med sin karriere som musiker. Blandt andet fordi, det har givet ham mulighed for at arbejde sammen med andre.

– At gå ind i Mastodonterne var nærmest et socialt eksperiment for mig. Jeg har jo brugt årtier på at sidde alene til klokken fire om morgenen og kæmpe med musikken i studiet. Det har været sært isolerende, og jeg har ikke haft det samme sociale liv, som mange andre mennesker har haft.

– Selv om jeg gerne ville gå til bordtennis, er jeg aldrig kommet afsted, for så lå der måske lige en koncert den torsdag. Alt det andet, jeg gerne har villet i mit liv, har jeg ikke fået prøvet, så musikken har både været et stort offer, men også en stor tilfredsstillelse, siger han.

Knud Grabow Christensen har dog aldrig været i tvivl om, at musikken skulle være hans livsbane.

– For mig har musikken været et slags kald, uden at jeg mener det religiøst. Det har været en måde at placere mig i verden med noget, som har interesseret mig, og som jeg har kunnet få andre til at interessere sig for.

– Musikken har for mig altid handlet om at være noget for andre mennesker, siger han.

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu