ANNONCE
Det var en brand, der mandag fik USA’s Kongres i Washington D.C. evakueret.
Den er nu slukket og der skal ikke være fare for offentligheden.
Det skriver Secret Service på Twitter.
I første omgang forlød det, at bygningen blev lukket ned på grund af en “ekstern sikkerhedstrussel”.
Ingen får lov at komme ind eller ud af bygningen, oplyste et øjenvidne på stedet.
Ifølge Secret Service var det en lille brand mellem 1st og F Street.
“Af sikkerhedsmæssige hensyn blev U.S. Capital lukket ned”, står der videre.
Public safety and law enforcement responded to a small fire in the area of 1st and F streets SE, Washington, D.C. that has been extinguished. Out of an abundance of caution the U.S. Capitol complex was temporarily shutdown. There is no threat to the public. pic.twitter.com/kQfAI4NxNK
— U.S. Secret Service (@SecretService) January 18, 2021
Deltagere i en generalprøve på Joe Bidens indsættelse blev evakueret fra stedet, skriver nyhedsbureauet AP.
Biden skal efter planen tages i ed som præsident onsdag.
Sikkerhedsalarmen ved Kongressen kommer 12 dage efter, at tilhængere af præsident Donald Trump trængte ind i bygningen.
ANNONCE