ANNONCE

Seks anholdt efter kæmpe hash-fund

24. februar 2021 12:30 | Af: Claus Jessen, cj@newsbreak.dk

Seks anholdte fremstilles i grundlovsforhør

Seks anholdt efter kæmpe hash-fund
Arkivfoto: Ritzau/Scanpix

Seks personer bliver onsdag klokken 12.30 fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Nykøbing Falster.

Personerne mistænkes for at stå bag omfattende narkokriminalitet.

De anholdte er alle mænd i aldersgruppen 20 til 66 år.

Politiet har hen over aftenen og natten afhørt de anholdte, ligesom der er foretaget flere ransagninger.

I forbindelse med ransagningerne har politiet beslaglagt mere end 440 kg hash og over 1.1 mio. danske kroner i kontanter.

Tiltænkt stort område

– Ud fra de foreløbige afhøringer og undersøgelser er det vores opfattelse, at der er tale om organiseret narkokriminalitet, og alene ud fra den store mængde beslaglagt hash er vi overbeviste om, at stoffet er tiltænkt et langt større geografisk område end Nakskov siger politiinspektør Kim Kliver.

Han fortsætter:

– For at kunne sætte ind mod de store narkobagmænd er det vigtigt, at politikredsene og de to efterforskningsfællesskaber samarbejder tæt, og med gårsdagens anholdelser ser vi udkommet af et rigtig fint samarbejde.

Måske flere anholdelser

Vi skal bruge den kommende tid til at gennemgå alt det materiale, der nu er tilvejebragt, og jeg kan i den forbindelse ikke udelukke flere anholdelser.

De seks personer fremstilles i dag klokken 12.30 i grundlovsforhør ved Retten i Nykøbing Falster.

Anklagemyndigheden vil af hensyn til den videre efterforskning begære dørlukning ved grundlovsforhøret.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu