ANNONCE

Seks gode råd: Sådan desinficerer du dit mundbind

3. september 2020 21:37 | Af: Majken Munk Nielsen, mn@newsbreak.dk

Du skal desinficere dit mundbind for at sikre, det er sanitært.

Efterhånden er mundbind en ting, man oftere ser hos danskere end tidligere.

Dels skyldes det, at det er blevet et krav, at man ifører sig et mundbind, når man skal med offentlig trafik, hvad enten der er tale om, bus, tog, færge eller noget helt fjerde.

Det har også betydet, at danskerne nu ligger inde med mundbind.

Men bruger man mundbind, skal man sørge for, at de er desinficeret, før man bruger dem. Ellers er de ikke til nogen nytte.

Heldigvis har Healthline en udførlig guide til, hvordan du sørger for, at netop dit mundbind er desinficeret, uanset hvilken type mundbind du bruger.

I galleriet ovenfor får du tips til, hvordan det skal foregå.

Ifølge Healthline sørger mundbind for, at du ikke indånder de ‘dråber’, der bliver kastet ud i luften, når folk eksempelvis nyser eller hoster. Omvendt beskytter du også andre mod de ‘dråber’, der kan komme ud af dig.

Effekterne af mundbindene er forskellige alt efter, hvilken type du bruger.

Fakta

Sådan bruger du mundbind

Læs her, hvordan mundbind bruges rigtigt, så smitterisikoen mindskes:

* Mundbind skal leve op til en række krav for at beskytte mod sygdom. Det gør hjemmelavede mundbind højst sandsynligvis ikke, og derfor advarer Sikkerhedsstyrelsen mod hjemmelavede mundbind, som kan give en falsk tryghed.

* Det anbefales at bruge enten medicinske mundbind eller åndedrætsværn, der begge vurderes at beskytte mod både at blive smittet og smitte andre. De kan ofte købes på apoteker og i visse butikker.

* Man bør ikke bruge mundbind eller maske som erstatning for god hygiejne, at holde afstand eller andre tiltag til at forebygge smitte. Det skal ses som et supplement.

* Hvis man vil mindske smitterisikoen, er det mere effektivt at isolere sig selv, holde mindst en meters afstand og holde god hygiejne.

* Når man tager mundbindet på, skal man have rene hænder, og man bør ikke røre for meget ved det undervejs. Find forsiden – det er typisk den farvede side. Mundbindet skal dække næse og mund og sidde tæt.

* Bliver mundbindet vådt eller beskidt, skal det skiftes. Det bør skiftes, hvis der kommer fugtskjolder.

* Hvis det ikke bruges korrekt, kan det øge smitterisikoen, så man smitter sig selv eller andre med det. Det samme gælder, hvis man rører meget ved mundbindet.

* I Danmark anbefaler Sundhedsstyrelsen at bruge mundbind, hvis man er smittet, er i nær kontakt til en smittet eller har symptomer på coronavirus, og hvis man skal bryde sin isolation ved eksempelvis at tage på hospitalet, til test eller lignende.

* Også på vej hjem fra eksempelvis lufthavn efter rejse i et højrisikoområde, og hvis man skal tæt på en pårørende, der er i øget risiko for et svært sygdomsforløb, anbefaler styrelsen at bruge mundbind.

* Fra den 31. juli anbefales det nu også at bruge mundbind i den kollektive trafik, hvis du rejser på tidspunkter, hvor mange gør lige så.

* Derudover er der visse steder krav om, at man bruger kirurgisk mundbind. Det gælder eksempelvis i danske lufthavne.

* Det anbefales kun at bruge mundbind, der er CE-mærket og har dansk mærkning og vejledning.

* Sikkerhedsstyrelsen fører kontrol med de mundbind og ansigtsmasker, der er sat til salg på det danske marked. Styrelsen har flere gange fundet varer, der ikke lever op til reglerne.

Kilder: Ritzau, Lægemiddelstyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen, Sundhedsstyrelsen, Statens Serum Institut.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu