Du gør det helt forkert: Disse 10 madvarer skal slet ikke i køleskabet

12. maj 2018 09:25 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk

Af forskellige årsager er det en rigtig dårlig idé at proppe disse fødevarer i køleskabet.

Mange mennesker står dagligt i den situation, hvor vi i den ene hånd har håndtaget til køleskabslågen og i den anden en madvarer af den eller anden anden slags.

I sådan en situation stiller du af og til måske også dig selv spørgsmålet “skal denne egentlig i køleskabet”? Ofte vil svaret, hvis der er tale om fersk mad, da også være et ja.

Dog er der faktisk en lang række fødevarer – også friske – der absolut ikke skal i køleskabet. Nogle af dem vil nok overraske dig. Du kan se listen, som er lavet af de historiske hushjælpere ved Good Housekeeping Institute, i galleriet over artiklen her.

Ifølge mediet, der siden 1920’erne har delt gode råd til husmødre og siden da også -fædre, har denne skrappe – men korrekte – sortering også en sidegevinst. Du får nemlig mere plads i køleskabet.

Kartofler kan blive livsfarlige

En af de fødevarer, der ikke er på listen fra Good Housekeeping, er rå kartofler. Det betyder ikke nødvendigvis, at du bare skal fylde de gulbrune knolde i køleren, for det kan potentielt set være farligt.

Først og fremmest – har britiske Metro tidligere skrevet – får en køleskabskartoffel den uheldige gevinst, at smagen bare bliver virkelig ringe. Det skyldes angivelig, at kulden omdanner stivelsen i kartoflen til sukker, og så kan du i stedet spise en sødlig og sej kartoffel.

En ikke ubetydelig sideeffekt er så, at processen med stivelse til sukker – hvis den afsluttes med stegning eller fritering – kan betyde, at der udvikles det sundhedsskadelig stof akrylamid, som af Fødevarestyrelsen kraftigt anklages for potentielt at være kræftfremkaldende.

Akrylamid kan skade nerver, arveanlæg og formeringsevnen. Men set i forhold til de små mængder af akrylamid, vi indtager fra kosten, så er det akrylamids evne til at forårsage kræft i både muse- og rotteforsøg, der giver anledning til den sundhedsmæssige bekymring“, skriver styrelsen.

Kartofler er generelt værd at holde ekstra øje med. For eksempel må du heller ikke spise grønne kartofler, som Newsbreak.dk tidligere har skrevet.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu