ANNONCE

Serie af brande: Biler i kæmpe flammer

18. januar 2021 08:28 | Af: Maiken Krongaard, mk@newsbreak.dk og Ritzau Info

Politiet har mistanke om flere påsatte bilbrande på Vestegnen

I nat har der været bemærkelsesværdigt mange bilbrande på Vestegnen. Det oplyser Morten Steen, vagtchef hos Københavns Vestegns Politi til Newsbreak.dk her til morgen.

Den første bil brød i brand på Søborg Torv søndag aften omkring kl. 20.30, og ilden spredte sig hurtigt til flere biler.

Også to forskellige steder i Ishøj stod i alt syv biler i flammer før midnat. Og sent i nat omkring klokken 04.30 var den så gal i Bagsværd, hvor én bil var i brand.

Mistanke om ildspåsættelse

Brandfolk har altså haft travlt med at slukke fire bilbrande i løbet af natten.

Politiet efterforsker alle brandene som forsætlig brandstiftelse. Men de kan endnu ikke fastslå, at vi har at gøre med ildspåsættelser. Der er ingen anholdte eller mistænkte i sagerne.

Det er svært at sige, hvorvidt der er en sammenhæng mellem brandene, men det mistænker politiet umiddelbart ikke, lyder det fra vagtchefen. Geografisk var de nemlig ikke tæt placeret.

Det har taget lang tid at pøse vand på bilerne og slukke ilden. Teknikere går i gang med at undersøge alle biler, når de er tilstrækkeligt nedkølet.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu